Nyheder
Motion for Livsglæde og Cancerramte Børn
AF Klaus Hansen For femte år i træk er 21 byer i Danmark (fordelt på den 20. og 27. august) klar til at indsamle flere hundredetusinde kroner for at hjælpe kræftramte børn. Du kan også være med! Konceptet Motion for Livsglæde også kendt som Danser mod Cancer, byder foruden Zumba og dans, på blandt andet […]
AF Klaus Hansen
For femte år i træk er 21 byer i Danmark (fordelt på den 20. og 27. august) klar til at indsamle flere hundredetusinde kroner for at hjælpe kræftramte børn. Du kan også være med!
Konceptet Motion for Livsglæde også kendt som Danser mod Cancer, byder foruden Zumba og dans, på blandt andet sponsorløb og gåture, samt spinning, auktioner og meget mere i mange af byerne. Igen i år er over 300 frivillige i gang med forberedelserne, som danner rammer for en fantastisk dag for at indsamle så mange penge som muligt til Foreningen Cancerramte Børn. Læs mere om foreningen på www.cancerbarn.dk
Her i lokalområdet deltager Hobro Helsesport for 2. gang. Som noget nyt i år tilbyder vi den 20. august en dag med events, hvor deltagerne frit kan vælge mellem 1, 2, 3 eller 4 hold til samme pris. Disse hold er: Spinning La Vuelta Espana, Step & Styrke Special for alle, Interval, Interval Spinning, Zumba Party og Yoga & Mindfulness. Rikke Tinnesen og 6 kollegaer står klar til at give deltagerne en festlig dag med masser af sved på panden. Der er sandwich, vand, kage, proteinbar og frugt til alle deltagere.
Arrangementet foregår i Hobro Helsesport, H.I. Bies Plads, 9500 Hobro og vi håber på stor lokal opbakning. I forbindelse med arrangementet vil lokalradioen VibeFM sende Live fra Hobro Helsesport, og fotografen fra IHobro.dk, Erik Røgild, vil fotografere ved de seks ovenstående hold.
Sidste år blev 354.000 kroner indsamlet på landsplan, og i år er målet 500.000. Det kræver en enorm indsats, og den bliver ikke mindst leveret af de mange hundrede lokale frivillige over hele landet, der støtter op og afsætter en masse tid, som gør at dette arrangement er muligt.
Dybt taknemlig
Jan Johnsen, formand for Foreningen Cancerramte Børn glæder sig over, at der fortsat er så stor opbakning om Motion for Livsglæde: Motion for livsglæde betyder utroligt meget for FCB. Det betyder blandt andet, at vi kan tilbyde vores cancerramte børn og deres hårdt prøvede familier en del ekstra aktiviteter mv. i en svær tid. Kort sagt, hjælpe familierne bedst muligt, hvor de har allermest brug for det. Samtidig er det skønt at konstatere, at Motion for Livsglæde kan få så mange mennesker til at være med til at gøre en forskel. Det er fuldstændig overvældende, at så mange frivillige rundt omkring i Danmark yder denne enorme indsats, og derfor er vi er fortsat dybt taknemmelige over de mange kræfter og den megen tid, der bliver lagt i forberedelserne op til den 20. og 27. august, siger Jan Johnsen.
Billetter kan købes i receptionen, hvor betaling sker ved tilmelding.
Voksne 150,- og børn 100,-
.