.
Onsdag d. 7/10 kl. 20.00 inviteres til informationsmøde i hallens cafeteria vedr. planer om etablering af motionscenter i Als Hallen.
Mange sportshaller er presset på økonomien – således også Als Hallen – hvilket gør, der skal nytænkning til. Man har derfor valgt at tilbyde byens borgere et motionscenter, og på sigt også tilbyde andre spændende ting i hallen, for at få flere brugere i hallen, og også med nye tiltag, som forhåbentlig også kan friste de mange turister, vi har i området.
I mange mindre byer er fitnesskæder på vej ind i hallerne, og for at imødegå dette, kan vi lige så godt selv forsøge, at score den økonomiske gevinst, som det forhåbentlig bliver, frem for at lade dem gøre det.
Vi har valgt DGI som sparringspartner, og de er ikke i tvivl om, at der er plads til et motionscenter i Als, på trods af dem der i forvejen er i Ø. Hurup og Hadsund.
Kommunen har valgt Als som bosætningsby i østområdet, og vi er derfor også nødt til at kunne tilbyde nye tilflyttere en bred vifte af gode tilbud, sammen med byens andre foreninger, forretnings- og erhvervslivet i byen. Byen har 1284 indbygere og ca.450 arbejdspladser, og det kan vi da godt være stolte af.
Hallens bestyrelse håber rigtig mange vil møde op, og Jan Gerts og Mogens Erbs, vil orientere om konceptet.