Alarm 112

Motorcykel i uheld | Fører havde ikke kørekort

Redaktion
Af Redaktion 5. oktober 2020

Af Carina Kondrup

Lørdag aften d. 3. oktober kl. 21.15, blev Nordjyllands Politi tilkaldt til et færdselsuheld på Sverriggårdsvej i Støvring.

Her var en motorcyklist af ukendte årsager kørt af vejen. Motorcyklen blev ført af en 56-årig lokal mand.

De nærmere undersøgelser af manden viste, at han ikke var i besiddelse af et gyldigt kørekort til motorcykel. Derudover fik politiet en mistanke om, at manden var påvirket af alkohol og medicin.

Manden blev kørt på skadestuen til kontrol efter styrtet, hvor der også blev udtaget en blodprøve.

##50217##