Lige for tiden kunne det syne til, at der er en indbrudsbølge med omtrent samme modus, der hærger både i Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland. Politiassistent Anders Kammer fra Nordjyllands Politi i Hobro fortæller:
– Mellem fredag kl. 15.15 og søndag kl. 15 havde en villa på Damborgsvej i Arden ubudne gæster. Man kom ind ved at knuse et vindue med en brosten. Herefter har man været i hele huset.
– Man er efterfølgende gået ud af terrassedøren. Der er sikret DNA spor fra stedet. Der er endnu ikke fuldt overblik over stjålne koster, men det vides i hvert fald, at en bærbar computer og en kuffert er blevet stjålet fra villaen.
– Vores indbrudsgruppe er opmærksomme på at se disse tilfælde efter i sømmene, da det godt kan virke til, at modus med koben eller brosten går igen i flere tilfælde, slutter politiassistenten.
Læs også: