Nyheder
Musik-Butikken i Gl. Skørping
.Nu er det igen tid til Musik Butikken i Gammel Skørping. Søndag d.16. november inviterer Butikken og Himmerlands Folkemusikskole til en hyggelig søndag eftermiddag med masser af musik. Vi bygger videre på succesen fra de andre gange. Hver gang har udfaldet af arrangementet været vidt forskelligt. Det afhænger af hvem, der kommer og er med […]
.
Nu er det igen tid til Musik Butikken i Gammel Skørping.
Søndag d.16. november inviterer Butikken og Himmerlands Folkemusikskole til en hyggelig søndag eftermiddag med masser af musik. Vi bygger videre på succesen fra de andre gange. Hver gang har udfaldet af arrangementet været vidt forskelligt. Det afhænger af hvem, der kommer og er med til at præge eftermiddagen musikalsk.
Vi håber på en blandet buket af forskellige musikgenrer, så hvis du/I har et par numre, som du/I har lyst til at prøve af overfor et publikum, så kom endelig med instrumenter. Eller kom og spil med i det sammenspil, der opstår i løbet af eftermiddagen. Arrangementet er et samarbejde mellem Klaus Thrane, Tine Lilholt og Himmerlands Folkemusikskole, hvor Klaus Pindstrup m.fl. er drivkræfter. De vil danne grundstammen i musikken og være ansvarlige for eftermiddagens forløb.
Der er ingen genremæssige begrænsninger, men det er dog fortrinsvis akustisk musik der præsenteres. Der bliver stillet et sanganlæg og forstærkere til rådighed, hvis det bliver nødvendigt. Alt kan ske og det er det sjove og spændende ved arrangementet. Det bliver en hyggelig eftermiddag med masser af musik og godt humør.
Der er gratis entre. Der kan købes kaffe, kage, pølser og diverse drikkevarer i Butikken. Hvis man har spørgsmål om arrangementet eller vil melde sin ankomst på forhånd, kan man kontakte Klaus Thrane på mail: thranestudiet@gmail.com.