Af: Birgitte Holm
Så er Als Borgerforening i gang med at planlægge musik i havbakkerne for 6. gang.
Første gang var i 2016 – og trods Corona tider etc. har man kun været nødsaget til at aflyse et år (nemlig 2020), men Als Borgerforening er SÅ klar og håber at rigtig mange vil sætte kryds i kalenderen:
Lørdag d. 25. juni.
I 2022 prøves der med lidt JAZZ igen det er M & M´s Streetjazz, som vil sætte gang i festen fra kl. 11.00.
De spiller New Orleans-inspirere musik og alt lige fra Dire Straits, Louis Armstrong og danske børnesange ryger en tur i den Jazzede vridemaskine, så der er noget for enhver smag.
Folk i alle aldre kan standse op for at høre den glade musik og nynne med på de kendte sange.
Kort sagt spreder Mads og Morten god stemning med deres guitar/banjo og flerstemmig sang, overalt hvor de kommer frem.
Efterfølgende spiller det efterhånden kendte husband Bibi og Sniff, og alle ved, de kan lave en god stemning og er gode til at læse publikum og tilpasse sig situationen i nuet.
Konceptet er som det plejer, der vil være gang i grillen, med lokale pølser.
I pølsevognen med pommes frites og hjemmelavet burger, samt godt salg i øl, vin og vand, alt sammen til rimelige priser.
Man har stadig lov at medbringe sin egen madkurv, dog SKAL drikkevarerne købes på pladsen.
– Så sæt stort X i kalenderen og mød op til en god fest i Als Havbakker, siger Als Borgerforening
Der kommer en plakat med priser senere på året.
Læs også: