Øster Hurup og omegn

Musik i Sommerlandet indtager Fruerlundparken i Øster Hurup

Musik i Sommerlandet:

Redaktion
Af Redaktion 5. juli 2020

Af Klaus Hansen

Det var en optimistisk gruppe bestående af Spiv og Inge Larsen fra Event Øster Hurup samt Poul Madsen og Lotte Madsen fra Fruerlundparken, som fjordavisen.nu mødtes med fredag ved middagstid i Fruerlundparken i Øster Hurup.

– Vi har fået tilladelse til at lave sommerkoncerter i de kommende uger. De bliver afholdt i Fruerlundparken, hvor vi præcist kan sikre, at der ikke forsamles flere end i alt 500 deltagere. Sommerkoncerterne bliver siddende koncerter ved vores mange borde og stole, fortæller Poul Madsen og kigger sig tilfreds rundt på oversigtskortet over parken.

Der må deltage i alt 500 personer, men når sikkerhedsfolk, hjælpere mm er trukket fra er der 450 billetter tilbage. Billetter til sommerkoncerter 2020 sælges ved indgangen og efter først til mølle princippet. Pladsen åbner en time før første band.

En billet koster 50 kroner og sælges kun ved indgangen til Fruerlundparken til den pågældende koncert og betales gerne med mobilpay eller på kort.

På dage med dobbel-koncerter kan der i Dagli´Brugsen Øster Hurup bestilles en passende anretning – Den bestilles i butikken og udleveres i Fruerlundparken.

Første koncert er den 10. juli. Bibbi & Snif kl. 19 – 21.

Anden koncert er den 14. juli. The Recycle Band kl. 16 18 og Lost Vegas kl. 19 21.

Tredje koncert er den 21. juli. Grown Up kl. 16 18 og Shu Bi Do It kl. 19 21.

– Vi er rigtig glade for, at Musik i Sommerlandet i Fruerlundparken er kommet op og stå i samarbejde med Fruerlundparken. Event Øster Hurup har til formål at skabe liv og glæde i Øster Hurup. Med udsigt og tanke på at vi grundet covid-19 også måtte aflyse alle aktiviteterne i sommerferien var næsten ikke til at bære, men nu har vi fundet en model og et afgrænset område, som politiet har godkendt Så vi kan lave 3 koncerter i løbet af hovedferien og det glæder vi os over og rigtig meget til, fortæller Spiv fra Event Øster Hurup.

Et evt. overskud fra Musik i Sommerlandet vil udelukkende blive brugt på kommende aktiviteter i Øster Hurup.

Øster Hurup og omegn

Se flere artikler