Hadsund og omegn

Musik På Havnen 2022 vel overstået

Musik På Havnen 2022 vel overstået

Redaktion
Af Redaktion 31. maj 2022

Af Klaus Hansen

Musik På Havnen 2022 vel overstået. Årets Musik På Havnen i Øster Hurup måtte i sidste øjeblik aflyse fredagens program grundet kraftig vind på østkysten. Omvendt viste Øster Hurup havn sig fra sin flotteste side om lørdagen, hvor de mange hundrede deltagere kunne nyde masser af sol, stille vejr, godt musik og kølige fadøl.

Formand for Event Øster Hurup Jan Andersen ser tilbage på Musik På Havnen 2022:

– Selvom vejret gav en træls aflysning fredag, var vejret med os hele lørdagen. De mange kor og band, som var på programmet, leveret masser af sang og musik på et fanatiske højt niveau, i forhold til, at der er tale om amatørband.

– Mange gæster besøgte i kortere eller længere tid Musik På Havnen og vores mange frivillige havde travlt i salgsvognene. Musik På Havnen i Øster Hurup er et super dejligt arrangement med masser af musik, hygge, sol og godt humør.

– Lørdagen i år blev sådan en dag, som vi ønskede os, da vi startende planlægningen tilbage i november sdste år. Vi er glade og tilfredse med årets Musik På Havnen, slutter Jan Andersen Formand for Event Øster Hurup og sender en stor tak til de mange sponsorere og frivillige der bakker op uden jer ingen Musik På Havnen.

Musik på Havnen afvikles i Kristi Himmelfartsferien og formanden for Event Øster Hurup kan allerede nu røbe, at hvis der er band og kor, som vil medvirke og sponsorer og frivillige, der bakker op – Ja så bliver der også Musik På Havnen i 2023.

Hadsund og omegn

Se flere artikler