Af Lone K. Hansen
En patrulje standsede natten til søndag d. 23/5 kl. 03.04 på Østerled i Arden en bil med 2 mænd, hvor føreren var påvirket af euforiserende stoffer. Føreren er en mand fra årgang 1996 fra Nørager.
I samme forbindelse ransagede Politiet bilen og fandt 5,3 g Hash og 0,38 g Kokain. Den anden mand i bilen, som er fra årgang 1995 og fra Løgstør området, sigtes for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.
Narkokørsel Bankpladsen, Hadsund
Lørdag d.22/5 kl. 22.31 er der en personbil, som bliver standset af en patrulje på Bankpladsen i Hadsund.
Føreren, en lokal mand fra årgang 1990, har kørt bil til trods for, at han havde indtaget euforiserende stoffer.