.
Af Helle Schiønning
Det var samtidig efterårets første natløb ud af fire i Nordjysk regi, fortæller Jens Chr. Dalgaard.
Stævneleder, banelægger og formand Nils Jørgen Iversen fra klubben, havde til lejligheden kreeret gode og spændende baner i det storkuperede terræn med bl.a. Hohøj som højeste punkt.
Ellers bød banerne på både moser og vandløb, der var godt våde pga. den megen regn lige op til stævnestart onsdag aften kl.20.30.
Hele 60 O-løbere fra de Nordjyske klubber deltog.
Fra arrangørklubben deltog hele 13 løbere, og de gjorde det rigtig godt.
I klassen H 21 vandt Nicolai Zaar Nielsen i tiden 56.28, godt 2 min. foran nr. 2 fra St. Binderup OK. I samme klassen blev Claus Hallingdal Bloch fra klubben nr. 3.
I klassen H 60 vandt Helge Poulsen i tiden 52.04, næsten 5 min foran nr. 2 fra OK Djurs. I samme klasse blev klubkammeraterne Keld Østergaard, Jens Christensen og Gert Rebsdorf henholdsvis nr. 3, 4 og 5.
I klassen D 50 blev Lajla Præstgaard i tiden 1.14.54 nr. 2, blot 17 sek. fra førstepladsen, som gik til Herning OK.
Vagn Lidegaard blev ligeledes nr. 2 i klassen H 80.
Næste udfordring i nat-O-løb er onsdag d.18. september i Søheden Skov ved Kirkholt mellem Brønderslev og Sæby.