Natløbet Impeesa for spejdere i Rold Skov

11. oktober 2019

.Af Helle Schiønning Der var spejdere klar fra Det Danske Spejderkorps, KFUM, De Grønne Pigespejdere, De Gule Spejdere og Danske Baptisters Spejderkorps, da de to spejderledere Birgitte Wilsted Simonsen og Louise Abildgaard Hansen. De to løbsansvarlige, der kommer fra henholdsvis Det Danske Spejderkorps og KFUM, kunne fortælle, at der ikke i de sidste 10 år…

.
Af Helle Schiønning

Der var spejdere klar fra Det Danske Spejderkorps, KFUM, De Grønne Pigespejdere, De Gule Spejdere og Danske Baptisters Spejderkorps, da de to spejderledere Birgitte Wilsted Simonsen og Louise Abildgaard Hansen. De to løbsansvarlige, der kommer fra henholdsvis Det Danske Spejderkorps og KFUM, kunne fortælle, at der ikke i de sidste 10 år havde været så mange tilmeldte.

Der var i alt tilmeldt 30 patruljer med hver mellem 3 og 6 spejdere, og tog man samtidig postmandskab og de forældre, der fulgte med rundt på de 5 kilometer i skoven, så var der næsten 300 personer i gang.

Præcis kl. 19 blev spejderne sendt af sted fra posterne rundt om i skoven., og i de næste 4 timer blev der arbejdet med at få løst opgaver. På turen rundt skulle der løses opgaver på 8 poster, hvor emnerne var så forskellige som morse, gåder, kompas, pionering og naturkendskab. Ud over den faglige viden, så blev også dystet i Turn out, der er en vurdering af spejdernes til- og fra melding på posten samt samarbejde og god tone under løsningen af opgaver.

Ved midnatstid var det nogle trætte og lidt kolde spejdere, der igen samlede sig ved Skørping Hallen for at høre hvem, der havde klare sig bedst til løbet.

I kategorien Turn out var det en patrulje fra Det Danske Spejderkorps i Støvring, der vandt, mens den samlede konkurrence blev vundet af en patrulje fra Det Danske Spejderkorps i Skørping.

Spejderleder Birgitte Wilsted Simonsen fortalte efterfølgende “Det har været en aften, hvor der virkelig er vist flotte spejderkundskaber, der har været en god stemning på patruljerne, og så har postmandskaberne virkelig leveret nogle spændende poster det har alt i alt være en rigtig god aften”.

Hos arrangørteamet er de første tanker om Impeesa 2020 allerede gjort, som man siger i teamet, så er man nødt til at være på forkant, når man som løbsnavn har et gammelt spejderudtryk, der betyder “Ulven der aldrig sover”.

Rebild og omegn

Se flere artikler