Hadsund og omegn
Naturen er flyttet ind i Hadsund bymidte
Bæredygtighed er i højsædet
Af Carina Kondrup
20 frivillige hadsundere har knoklet sammen med butikker og restaurationer for at gøre det nye projekt klar i Hadsund : Urban Living.
Naturen er nemlig flyttet ind i Hadsund bymidte, hvor gågaden, krydset og torvet nu er flot pyntet med planter, dekorationer og brugskunst. Der er skabt stemningsfulde siddemiljøer, hvor man nyde et hvil og den skønne atmosfære.
Projektet stod færdigt sent onsdag aften efter en kæmpe fælles indsats, til glæde for både lokale borgere og de mange turister, der ventes at lægge vejen forbi i år.
Urban Living projektet er kommet i stand ved hjælp af donationer fra byens borgere, butikker og virksomheder. Alt er bæredygtigt og lavet af genbrugsmaterialer.
Urban Living vil være i konstant forandring efterhånden, som årstiderne skifter og flere butikker kommer til.
Kom til Hadsund og oplev en gågade i pagt med naturen
Læs også: