Naturens Ambulance besøger Hobro og Hadsund

29. april 2014

.Pressemeddelelse: Som indslag i Mariagerfjord Festuge får Hobro og Butikscenter Hadsund besøg af Naturens Ambulance, hvor man kan få naturen og de vilde dyr tæt ind på livet for en dag. Frivillige og medarbejdere fra Danmarks Naturfredningsforening står parat for at fortælle om den danske natur og publikum kan teste sin viden om de vilde…

.
Pressemeddelelse:

Som indslag i Mariagerfjord Festuge får Hobro og Butikscenter Hadsund besøg af Naturens Ambulance, hvor man kan få naturen og de vilde dyr tæt ind på livet for en dag.

Frivillige og medarbejdere fra Danmarks Naturfredningsforening står parat for at fortælle om den danske natur og publikum kan teste sin viden om de vilde dyr i Danmark.

Via Naturens Ambulance kan børn og voksne blive fortrolige med Danmarks vilde dyr ved at komme tæt på dem samt læse og quizze om dem. Der er udstoppede, vilde danske dyr med, så børn og voksne kan komme helt tæt på en ræv, se et vildsvin i øjnene og klappe en grævling. Ved du fx om man må give et pindsvin mælk? Og hvad er Danmarks største, vildtlevende pattedyr?
På standen kan du også finde sjove naturoplevelser til enhver lejlighed, som du kan tage med hjem.