Nyheder

Naturluppen i Mariager

.Af Mona Phipps – DN Naturguide Naturluppen fra Danmarks Naturfredningsforening var med ved Open By Night i Mariager onsdag d. 13. juli Naturguiderne Mona Phipps og Gitte Holm fra Danmarks Naturfredningsforening i Mariagerfjord udstillede og fortalte om et flot udstoppet pindsvin, mår, ilder, og forskellige mus og andre pelsede smådyr – alle dyr, som man […]

Naturluppen i Mariager
18. juli 2016
Af Redaktion

.
Af Mona Phipps – DN Naturguide

Naturluppen fra Danmarks Naturfredningsforening var med ved Open By Night i Mariager onsdag d. 13. juli Naturguiderne Mona Phipps og Gitte Holm fra Danmarks Naturfredningsforening i Mariagerfjord udstillede og fortalte om et flot udstoppet pindsvin, mår, ilder, og forskellige mus og andre pelsede smådyr – alle dyr, som man kan være heldig at se i sin have.
Der var også fuglereder og udstoppede fugle, som man kan se i den nære natur til hverdag. Insekterne var repræsenterede med bl. a. humlebier, guldsmede og puppehylstre.
Som altid var et insektbo med i samlingen, og denne gang indeholdt det skolopender, forskellige løbebiller, bænkebidere med æg eller unger på maven og et par fede laver. De fleste af børnene var meget interesserede i de levende insekter.
Alan Phipps fra DN Mariagerfjord havde Vild med Vilje og Giftfri Haver med, så folk der kom forbi erfarede, at det gavner dyr og planter hvis de kun slår en del af græsplænen, og at de ikke behøver at have dårlig samvittighed hvis de springer over at luge tidslerne væk i bedene. Der er nu over 7000 registrerede Giftfri Haver i Danmark og der kommer flere og flere med. Det gavner planter, dyr og ikke mindst os selv.

Foto: Mange kom forbi Naturluppen og de fleste kunne genkende en del af dyrene, fuglene eller insekterne.

57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

Læs også: 57-årig mand fra Hobro anholdt for spritkørsel på Viborgvej

En solrig februar tirsdag i vente

Læs også: En solrig februar tirsdag i vente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev