AF ALEXANDER SØGAARD STEN
Mandag den 13 juli var en sidste gang for flere ting. Det var sidste hjemmekamp for Hobro IK i sæsonen 19/20, det var sidste hjemmekamp for Jesper Rask mellem stængerne for Hobro IK, det var sidste hjemmekamp for Emmanuel Sabbi. Op til kampstart viste den danske sommer sig fra den pæne side og de mange tilskuere på Jutlander Bank Tribunen, skulle have solbrillerne på for at have et godt udsyn.
Dagens kamp var nummer 319 for Jesper Rask, der lige inden kampstart blev hyldet af hele DS Arena. Emmanuel Sabbi blev også hyldet for sin sidste kamp på DS Arena, mens Edgar Babayan fik blomster for sin kamp nummer 100 for Hobro IK.
Da Lyngby BK sidst var på besøg på DS Arena, var det sjællænderne der havde mest boldbesiddelse og specielt Rezan Corlu var i hopla.
Man kunne mærke fra startfløjtet, at der var noget på spil for begge hold. Der blev gået hårdt til den og Frederik Gytkjær fik skubbet Mathias Haarup ned mod havnen efter fem minutters spil, men Morten Krogh gav kun en henstilling. Få minutter efter var Edgar Babayan tæt på at få endnu en assist, da han lagde et hjørnespark ind i panden på Imed Louati, der desværre stangede den over mål.
Fik man ikke set den chance, så skulle man blot følge med to minutter senere. Nøjagtig samme situation, men denne gang stangede Louati den ind til 1-0 og 100-kampsjubilaren Babayan fik assist nummer 11 i denne sæson. 11 minutter spillet og 1-0.
Læs også: