Af Arden partiforening Mariagerfjord Kreds
Nekrolog
Det er med stor sorg at vi må høre Alexander Abildgaard Hansen er afgået ved døden i et trafikuheld.
Alexander var det friske pust i Socialdemokratiet i Mariagerfjord, og var om nogen Socialdemokrat, hvilket særligt ses i betragtning af sine kun 20 år.
Alexander kom altid med et smil på læben, og var man ikke glad inden man mødte ham, var det svært ikke at være det efter. Alexander forstod om nogen at skabe smil og glæde med sin lune humor.
Alexander var fyldt med ideer og en tro på alt kunne lade sig gøre, men han forstod også at lytte når andre forklarede hvordan tingene hang sammen.
Alexander var den lokale repræsentant for DSU, og deltog ivrigt i at skabe og få noget til at ske imellem de unge.
Lokalt i Arden partiforening og Mariagerfjord kreds så vi Alexander som fremtidens blomst, der kunne og ville. Det var med en vis stolthed vi fik Alexander med på listen til kommunalvalget i 2021, og selv om han
ikke opnåede valg afleverede han en brav valgkamp med gejst iver og nytænkning, der i den grad udfordrede de andre kandidater på den rigtig gode og positive måde.
Alexander vil blive dybt savnet og vi kan kun sende de varmeste tanker til familien for at have måttet låne ham i partiet.
Ære være Alexanders minde
Læs også: