Mariagerfjord og omegn

Nicolai Wammen til grundlovsmøde på Søbakken

.Socialdemokraterne i Mariagerfjord byder sig igen i år til i rækken af arrangører af grundlovsmøder i det fri.Højt hævet i landskabet på Madum Søvej 31 ligger Søbakken med storslået udsigt over Madum Sø. Her inviterer Søbakkens beboere Gitte og Jens Peter Holm sammen med lokale socialdemokrater til det snart traditionsrige grundlovsmøde, hvor rigets forfatning fejres […]

Nicolai Wammen til grundlovsmøde på Søbakken
24. maj 2013
Af Redaktion

.
Socialdemokraterne i Mariagerfjord byder sig igen i år til i rækken af arrangører af grundlovsmøder i det fri.
Højt hævet i landskabet på Madum Søvej 31 ligger Søbakken med storslået udsigt over Madum Sø. Her inviterer Søbakkens beboere Gitte og Jens Peter Holm sammen med lokale socialdemokrater til det snart traditionsrige grundlovsmøde, hvor rigets forfatning fejres med flag og faner i de naturskønne omgivelser.
Grundlovsmødet varer fra klokken 10 til 13, og fra talerstolen bliver der i år lejlighed til at høre europaminister Nicolai Wammen og borgmesterkandidat Per Husted.
Desuden får DSU ordet i skikkelse af Katrine Evelyn Jensen, formand for DSU Mariagerfjord.
Aksel Mejlholm, lokal troubadour, står igen i år for den musikalske underholdning.
Der vil blive serveret rigeligt med kaffe/the og hjemmebagte boller, der er inkluderet i entréen på 50 kroner, som kun voksne betaler. Og øl og sodavand kan købes på stedet.
– Vi råder over en del borde og stole, men i egen interesse bør man nok selv medbringe en klapstol, da vi satser på både godt vejr og et pænt fremmøde fra hele fjorden rundt, fortæller Jørgen Jordansen fra arrangørerne.
– Alle er velkomne til at møde frem, og det gælder også børnene, der måske foretrækker at tumle sig i den store have.

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler
×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025

Læs også: Ny kalender klar for affaldsafhentning i Mariagerfjord 2025