Mariagerfjord og omegn
”No Stress” i Mariagerfjord og omegn
.Mange danskere ønsker mere overskud I hverdagen og langt de fleste har allerede konstateret, at energien ikke kommer af sig selv. Til gengæld kan den nu købes I Mariager Saltcenter, hvor Salt Touch 1. Maj slår dørene op for nye og spændende velvære- og wellness behandlinger. Særligt blandt kærestepar og veninder i Mariagerfjord Kommune og […]
.
Mange danskere ønsker mere overskud I hverdagen og langt de fleste har allerede konstateret, at energien ikke kommer af sig selv. Til gengæld kan den nu købes I Mariager Saltcenter, hvor Salt Touch 1. Maj slår dørene op for nye og spændende velvære- og wellness behandlinger.
Særligt blandt kærestepar og veninder i Mariagerfjord Kommune og omegn har efterspørgslen været stor og spændingen høj i forhold til åbning af Salt Touch, fortæller Berit Rosenberg, indehaver af Salt Touch.
Jeg ser behovet for at værne om sig selv i mine omgivelser hver dag. Danskere er verdenskendte for evnen til at presse sig selv hårdt for at yde sit bedste. I disse tider, hvor vi alle skal levere en anelse mere på arbejdet (hvis man vel at mærke er så heldig at have et), få familielivet til at hænge sammen og ikke mindst leve op til sine egne krav og forventninger til hverdagen, har stress efterhånden udviklet sig mere eller mindre til en folkesygdom. Det både kan og vil jeg gøre noget ved. siger Berit beslutsomt.
At drive en virksomhed med fokus på velvære midt i finanskrisen mener Berit ikke vil være noget problem. Hun er nemlig overbevist om, at hun sammen med mange andre deler samme opfattelse. Nemlig, at det er både nemmere, billigere og langt mere behageligt at forebygge stress og anspændthed på denne måde, end behandle det i det lange løb. Det er hele omdrejningspunktet for Mariagerfjords nye klinik for velvære; Salt Touch.
Salt Touch fejrer åbningen ved reception onsdag den 1. Maj klokken 14.00 16.00, hvor alle kan skåle med Berit i de helt unikke rammer Mariager Saltcenter udgør. Selvfølgelig vil der være en lille overraskelse til alle fremmødte og det bliver en særlig oplevelse for dem, som aldrig har været i Saltcenteret.
Jeg elsker selv en god historie, og hvad kan være mere eventyrligt end, at tilbyde saltbade i det Nordjyske Døde Hav samt Salt Scrub og Salt Peeling? særligt når det hele oven i købet er placeret i hjertet af et helt oplevelsescenter med salt som omdrejningspunkt! Forklarer Berit med stor entusiasme.
Netop derfor er jeg sikker på at Salt Touch bliver en succes. Endelig sætter Mariagerfjord sit wellness aftryk på Danmarkskortet, fortæller Berit videre. Og jeg kan næsten ikke vente med at vise sommerens turister, hvor dygtige og spændende vi er her i Mariager. Vi har jo det hele her i lokalområdet nu. Vi har både det historiske sus, kvalitetsprodukter fra de mange lokale producenter, Saltcenteret hvor gæsterne kan gå på eventyr i saltminen og nyde saltets spændende rejse gennem tiderne og nu også Salt Touch, hvor man får fjernet hverdagens mange lag af stress og forventninger.- udtaler Berit Rosenberg stolt.
Produkterne til behandlingerne er foruden salt også ler og olier. Man vil opleve nye produkter med tiden og også utraditionelle behandlingsmetoder.
Alle produkterne består af naturlige ingredienser og de bliver udvalgt med omhu. Derved kan man modtage den samme behandling flere gange og få en helt ny oplevelse alligevel.
Det har længe været min drøm, at åbne klinik, og endelig gik det hele op I en højere enhed med velegnede lokaler og en ualmindelig god beliggenhed, så jeg glæder mig meget til at komme I gang, siger Berit.
Kunderne kan se frem til et meget anderledes koncept end det forrige, med mange arrangementer for både veninder, par, større- og mindre grupper. Det vil jo være en skam ikke at udnytte de skønne omgivelser, siger Berit forventningsfuldt.
Hjemmesiden er under udarbejdelse, men man kan finde Salt Touch på Facebook, hvor der er både tips og tricks til en hverdag fuld af velvære og selvpleje og man kan aldrig få nok af at have det godt, afslutter Berit Rosenberg, indehaver af Salt Touch i Mariager Saltcenter.