Alarm 112

Nordjyllands Politi holder et vågent øje med de nordjyske strande

Sommervejret er vendt tilbage og med den måske også trangen til lidt for kåd kørsel på strandene. Nordjyllands Politi vil lave kontroller og minder om, at bilister altid skal køre efter skiltning og forhold – også på strande.

Nordjyllands Politi holder et vågent øje med de nordjyske strande
Af Redaktion 25. juni 2024

Efter en kedelig periode med regn og blæst er varmen vendt tilbage, og det får Operativ Færdsel i Nordjyllands Politi helt erfaringsbaseret til at minde bilisterne om god skik på strandene:

Der er ikke mange steder i landet, hvor motorkørsel på selve strandene er tilladt. Det er unikt for Nordjylland. Men det skal gerne være en sikker og tryg oplevelse for alle at besøge strandene for eksempel i Løkken og Blokhus og derfor vil vi gerne minde folk om, at man altid skal køre efter skiltningen og efter forholdene, siger politikommissær Hjalte Reines, leder af Operativ Færdsel, Nordjyllands Politi.

Og han har tænkt sig at supplere de gode råd til bilisterne med uniformeret opmærksomhed:

Vi foretager løbende kontroller hen over sommeren på alle de nordjyske strande, hvor vi vurderer, at det er relevant, og vi reagerer også på de henvendelser, vi får, hvis der bliver kørt uhensigtsmæssigt på strandene, lyder det fra Hjalte Reines.

I mange tilfælde vil der være skiltet med en hastighedsbegrænsning ved nedkørslerne til strandene eksempelvis maks. 30 km/t. Det gælder dog altid skiltning eller ej at man, jf. færdselslovens § 41, skal køre efter forholdene og tage hensyn til andres sikkerhed.

Politiet advarer mod telefonbedrageri: Svindler udgiver sig for at være fra Grøn Energi

Læs også: Politiet advarer mod telefonbedrageri: Svindler udgiver sig for at være fra Grøn Energi

Politiet giver gode råd om IT-kriminalitet og tricktyveri i Hadsund

Læs også: Politiet giver gode råd om IT-kriminalitet og tricktyveri i Hadsund

Tilmeld dig vores nyhedsbrev