Mariagerfjord og omegn

Nordjyske mestre i O-løb

Søndag d. 27. oktober deltog Mariager Fjord OK i stævnet Nordjysk-Dag, der blev afholdt i Torny Klitplantage syd for Hirtshals med OK Vendelboerne fra Hjørring som arrangør.

Nordjyske mestre i O-løb
Nordjyske Mester 2024 Bettina Gjedde og Bjarne Hoffmann
Af Benedikte Jensen 29. oktober 2024

I alt deltog 58 O-løbere fra primært de nordjyske klubber, og heraf var de 10 fra Mariager Fjord OK.

I klassen D 60 vandt Bettina Gjedde i tiden 54.47, hvilket var næsten 9 min. hurtigere end nærmeste konkurrent fra Aalborg OK.

I klassen H 50 vandt Bjarne Hoffmann i tiden 1.03.12 foran klubkammerat Jørgen Østergaard på 2.pl. i 1.28.01

I klassen H 70 blev det til en 2.pl. til Helge Poulsen i tiden 56.38 blot 58 sek. efter vinderen fra Aalborg OK.

I klassen H 60 blev det til en 3.pl. til Klaus Wolsing i tiden 1.21.54.

Næste søndag deltager klubben med hele 14 O-løbere i et Nordjysk stævne, denne gang i Nordjysk-Klubdag, der afholdes i Hvorup øvelsesterræn i Nørre Sundby med Aalborg OK som arrangør.

Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Læs også: Idrætsforeninger i Mariagerfjord Kommune oplever medlemsfremgang

Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Læs også: Gratis golftræning i foråret: Mariagerfjord Golfklub inviterer nye spillere til sæsonstart

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Mariagerfjord og omegn

Se flere artikler