Af Klaus Hansen
Lørdag den 20.november 2021 fylder Edith Poulsen, Bernadottegården 63, 9560 Hadsund 100 år.
Norup konfektion blev hendes livsværk sammen med ægtefællen Poul, da de i 1964 flyttede til Norup. Fabrikken startede i det små, men voksede og var på et tidspunkt oppe på ca 200 medarbejdere med filialer i Randers og Aarhus.
De fik 5 børn en datter Gerda og 4 drenge Henry, Børge, Laurids og Ernst.
Det blev en familievirksomhed, hvor alle 4 sønner deltog aktivt på fabrikken, med hver deres specifikke arbejdsområder.
I 1995 ønskede Edith og Poul at gå på delpension. men da var Henry og Børge for længst optaget af nye udfordringer
Virksomheden blev således overtaget af Laurids.
I 2013 flyttede Edith og Poul til en beskyttet lejlighed på Bernadottegården, hvor de fik en god periode
Indtil Poul døde3 mdr. efter.
Forinden måtte de dog sige farvel til først Laurids i 2009 og Ernst i 2o10.
Gerda døde i november 2020.
Trods disse store tab har Edith stor glæde af Dagscentret på Bernadottegården, hvor tiden går med håndarbejde, snak, motion og hyggeligt samvær med personale og andre beboere.
Edith er på Facebook, og sms er på telefonen, nej hun er ikke kustode i sit eget liv.
Dagen fejres med med hele familien og venner fra den aktive tid i Norup.