Nu er der to sigtet for indbrud hos kendt smykkedesigner i Mariager

2. oktober 2024

To mænd er blevet sigtet i sagen om det store smykkeindbrud hos smykkedesigner Helga Winther

Det store indbrud fandt sted i slutningen af juli, hvor smykker til en værdi af op mod én million kroner blev stjålet. Politiet leder stadig efter en tredje gerningsmand samt de forsvundne smykker.

Efterforskningen tog et skridt fremad, da politiet fandt værktøj og andre genstande i butikken, der førte til DNA-spor, som pegede på de sigtede mænd. De to mænd, der allerede sidder fængslet i en anden sag, nægter sig dog skyldige i dette indbrud.

Trods efterforskning er smykkerne stadig ikke fundet, og der er ingen spor af, hvor de er blevet afsat eller om de muligvis er smeltet om. Helga Winther forventer derfor ikke at få smykkerne tilbage.

Efter indbruddet har butikken forbedret sin sikkerhed med ekstra overvågning, en ny sikret dør og en daglig rutine, hvor smykker pakkes ind og ud af bankboksen.

LÆS OGSÅ: Oplev Skibstømrerhuset og Hobro Værft i Efterårsferien!