Af Klaus Hansen
Skelund Skole blev lukket i 2019. Nu har Mariagerfjord Kommune sat ejendommen til salg.
Skelund Skole, Skelund Hovedgade 20, 9560 Hadsund udbydes nu til salg. Der er tale om en skolebygning på 1.483 m2 fra 1978, der er blevet om- og tilbygget i 2001. Skolen ligger centralt i Skelund på et areal på 7.250 m2.
Udover skolebygningen er der andre bygninger på 758 m2, herunder den smukke tidligere børnehaveklassebygning.
28. januar Ejendommen udbydes til salg på kommunens hjemmeside www.mariagerfjord.dk og på kommunens Facebookside. Salgsmaterialet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside
6. februar Der afholdes besigtigelse/åbent hus for interesserede, potentielle købere i tidsrummet 15 17. Alternativt vil fremvisning kunne ske efter aftale. Oplysninger herom forefindes i forbindelse med salgsmaterialet
25. februar Budfrist kl. 12.00
For yderligere oplysninger eller besigtigelse kontakt Inge-Lene Ebdrup på ingj1@mariagerfjord.dk eller 24 49 06 39.