Nyheder

Nu sætter 48 byer ”Gang i Danmark”

Redaktion
Af Redaktion 28. oktober 2014

.
Pressemeddelelse:

3. oktober 2014 var der premiere på Gang i Danmark i Sønderjylland. Gang i Danmark er resultatet af 48 byers samarbejde. De 48 deltagende byer repræsenterer ca. 900.000 borgere og ca. 5.000 detailbutikker og dækker hele Danmark fra Hirtshals i nord til Tønder i syd og Nykøbing Sj. i nord til Nykøbing F. i syd.

Gang i Danmark er et forløb på 48 uger hvor hver by får en aktivitet minimum hver sjette uge. Aktiviterne er kendte musiknavne krydret med forskellige konkurrencer og events.
Alene har de fleste handelsstandsforeninger ikke ressourcer til at tage kampen op. Men når flere går sammen, giver det nye muligheder for at skabe liv og oplevelser i byerne.

Kreativ direktør Henrik Rud udtaler: Det virker!
Allerede efter fjerde weekend ud af 48 er ordene Gang i Danmark de første seks linjer på Google. SE og HØR har haft det første opslag og byerne har indrykket 32 lokal annoncer. Dette er fantastisk taget i betragtning af, at der er afviklet under 10 % af arrangementerne i det samlede projekt.
Gang i Danmark bygger på kædetanken, hvor målet er at få arrangeret op til 16 events indenfor 48 uger i hver by og dermed give byens borgere en oplevelse i byens handelscentrum hver tredje uge.

Fokus for Gang i Danmark er at skabe liv og oplevelser så ofte som muligt i hver by.

Gang i Danmark afvikles i samarbejde med Faxe Kondi og mediepartner SE og HØR. De otte musikevents er med kendte danske kunstnere, som f.eks. Mek Pek, Zindy Laursen, Maria Montell, Søren Poppe, Babou og Toke m.f.