Helbred
Ny analyse afslører stor forskel: Nogle danskere har mere end dobbelt så høj risiko for at dø før pensionen
Danskere fra samme årgang har den samme folkepensionsalder, men langt fra samme sandsynlighed for at nå den. Nye beregninger viser markante forskelle mellem forskellige grupper på arbejdsmarkedet.
Der er stor forskel på danskernes risiko for at dø, inden de når folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra den danske pensionsvirksomhed Pensure, som er offentliggjort onsdag den 11. november.
Ifølge analysen har medlemmer af PensionDanmark mere end dobbelt så høj beregnet risiko for at dø før folkepensionen som medlemmer af AkademikerPension.
Forskellen er markant, selvom personer fra samme årgang som udgangspunkt har den samme folkepensionsalder.
Næsten 12 ud af 100 når ikke pensionen
Analysen tager udgangspunkt i personer født i 1980, som har en forventet folkepensionsalder på 71,5 år.
Beregningerne viser, at risikoen for at dø inden folkepensionsalderen er 11,8 procent blandt PensionDanmarks medlemmer.
For medlemmer af AkademikerPension er den tilsvarende risiko 5,0 procent.
Det betyder, at knap 12 ud af 100 personer i den ene gruppe ifølge beregningerne ikke når folkepensionsalderen, mens det gælder fem ud af 100 i den anden gruppe.
PensionDanmark har blandt andet medlemmer, der arbejder som faglærte og ufaglærte inden for byggeri, transport og rengøring.
AkademikerPension omfatter blandt andet gymnasielærere, psykologer og magistre.
Læs også:
Samme pensionsalder – forskellige livsudsigter
Ifølge Pensure viser analysen, at den fælles folkepensionsalder ikke tager højde for forskellene i danskernes forventede levetid.
“Vi har indrettet folkepensionsalderen efter, hvor længe danskerne lever i gennemsnit. Problemet er, at ingen af os lever et gennemsnitsliv. Nogle får mange år som pensionister, mens andre aldrig når dertil. Det er en forskel, vi er nødt til at tage alvorligt,” siger Jon Reitz, medstifter og direktør i Pensure.
Siden velfærdsforliget i 2006 har udviklingen i danskernes gennemsnitlige levetid dannet grundlag for reguleringen af folkepensionsalderen.
Det betyder, at pensionsalderen som udgangspunkt er ens for personer født i samme år, uanset forskelle i deres forventede levetid.
Pensionsreglerne bør diskuteres
Pensure mener, at beregningerne rejser spørgsmål om indretningen af det danske pensionssystem.
Virksomheden peger på, at den fælles pensionsalder bygger på gennemsnitsbetragtninger, som ikke nødvendigvis afspejler forskellene mellem befolkningsgrupper.
“Pensionsselskaberne har ikke bestemt, hvornår danskerne må få folkepension. Deres beregninger afspejler den dødelighed, de observerer blandt deres medlemmer. Det er politikerne, der har valgt en fælles pensionsalder for alle i samme årgang. Derfor er det også de politiske regler, vi skal diskutere, hvis vi vil gøre pensionssystemet mere retfærdigt,” siger Jon Reitz.
Analysen bygger på dødelighedsberegninger for medlemmerne af de to pensionsselskaber.
Tallene beskriver dermed forskelle mellem medlemsgrupper og er ikke en individuel forudsigelse af, hvor længe den enkelte dansker vil leve.
Læs også: