Af Klaus Hansen
23. august startede Mads Bisgaard Poulsen som Bedemand ved Begravelse Til Fast Pris 10.500 kroner, der bl.a. har afdeling på Brogade 61 i Hobro. Bedemandsforretningen har i alt 10 afdelinger fordelt rundt om i Himmerland og Randers.
Mads Bisgaard Poulsen er født og opvokset i Hobro. Senest har den 21-årige hobrogenser været centerleder for afdelingen med corona test i Hobro.
Men hvorfor vil en 21-årig ung mand være Bedemand?
-Min bedste ven og jævnaldrende kammerat er bedemand. Vi har gennem tiden ofte talt om, at vi på et tidspunkt skulle arbejde sammen i bedemandsforretningen og nu kom muligheden, hvilket jeg glæder mig meget over, fortæller Mads Bisgaard Poulsen og kigger på kammeraten, der i øvrigt også hedder Mads.
-Jeg har altid været et omsorgsfuldt menneske og gerne ville arbejde med mennesker, hvor jeg kan hjælpe andre – også mennesker i sorg, som vi kommer ud til som bedemand. Jeg har kendt Mads i mange år og har tit været med ham ude på opgaver med at køre til og fra kapel, sygehus, levere gravsten eller urne til kirkegårde. Jeg synes, der er meget spændende og er i fuld gang med bedemandsoplæring og til at blive det kendte ansigt i afdelingen på Brogade 61 i Hobro, slutter Mads Bisgaard Poulsen og kigger rundt på den store udstilling med gravsten.
Begravelse Til Fast Pris 10.500 kroner er en Bedemandsforretning i vækst, hvor flere afdelinger er på vej, men stadigvæk har ejer Jan Hansen benene på jorden.
-Vi har kendt Mads i mange år og er kommet i familien. Han ville gerne og vi havde muligheden for at ansætte ham som bedemand i forretningen, hvor han er i gang med en oplæringsperiode omkring de mange funktioner, der er forbundet med jobbet.
-Vi forsøger, at udvikle virksomheden i et stabilt tempo og er glade for at have Mads med på holdet. Han vil køre i hele vores område, men vil blive vores Hobro-mand og det lokale ansigt i området og i afdelingen, hvor han vil ekspedere bestilling af gravsten samt deltage i samtaler ude hos kunderne i deres private hjem, på plejehjem eller sygehuset, fortæller indehaver Jan Hansen og smiler til virksomhedens nye mand.