Nyheder

Ny Erhvervskonsulent til Mariagerfjord Erhvervsråd

.Mariagerfjord Erhvervsråd har pr. 1. januar 2015 ansat en ny erhvervskonsulent. Pr. 1. januar 2015 er Jørgen Vittrup ansat i en stilling som erhvervskonsulent hos Mariagerfjord Erhvervsråd. Jørgen Vittrup kommer fra en stilling som Citychef ved Randers Cityforening, hvor han har været med til at sikre positiv udvikling, blandt andet på det digitale område, og […]

Ny Erhvervskonsulent til Mariagerfjord Erhvervsråd
29. december 2014
Af Redaktion

.
Mariagerfjord Erhvervsråd har pr. 1. januar 2015 ansat en ny erhvervskonsulent.

Pr. 1. januar 2015 er Jørgen Vittrup ansat i en stilling som erhvervskonsulent hos Mariagerfjord Erhvervsråd. Jørgen Vittrup kommer fra en stilling som Citychef ved Randers Cityforening, hvor han har været med til at sikre positiv udvikling, blandt andet på det digitale område, og i forhold til øget medlemstal.
Jørgen er oprindelig uddannet inden for bankverdenen og har haft en mangeårig karriere ved Østjysk Bank, hvor fra han har et solidt kendskab til forretningsudvikling. Efterfølgende har Jørgen udvidet sit teoretiske kendskab med en HD i Afsætning samt en MBA i Ledelse og Strategi.

Derudover har han igennem egen konsulentvirksomhed erfaring med konsulentrollen inden for forretningsudvikling, it og konceptudvikling; en erfaring han vil tage i brug, når han indtræder i stillingen som erhvervskonsulent ved Erhvervsrådet. Her vil Jørgens opgaver nemlig favne bredt, lige fra iværksætterrådgivning, til sparring omkring vækst og forretningsudvikling.

Jørgen er privat bosat i Mariager sammen med sin hustru og to drenge, hvor han i årenes løb har deltaget aktivt i både forenings- og bestyrelsesarbejde. Som en særdeles aktiv medspiller i lokalområdet, har Jørgen Vittrup da også allerede stiftet bekendtskab med Erhvervsrådets arbejde i ildsjælegruppen NOGET For Livet. Her har Jørgen tidligere siddet med, som en af de aktive frivillige, der tager del i at markedsføre Mariagerfjord Kommune.

Vi har haft et stort og kvalificeret felt af ansøgere til stillingen, og det er glædeligt, at jobbet kunne besættes af en lokal, da det er en klar fordel, at man i forvejen har et netværk og et kendskab til lokalområdet, -fortæller Erhvervsdirektør Torben Ladefoged om ansættelsen af Jørgen Vittrup.

Med Jørgen Vittrup er Mariagerfjord Erhvervsråd nu igen fuldtallig med i alt 5 medarbejdere, der leverer aktiv erhvervsfremme og professionel erhvervsservice i hele Mariagerfjord Kommune.

Tyveri fra shelterplads ved Assens

Læs også: Tyveri fra shelterplads ved Assens

Tilmeld dig vores nyhedsbrev