Ny facade hos Hobro Brød

2. maj 2021

Ny facade hos Hobro Brød

Af Klaus Hansen

Hobro Brød på Adelgade i Hobro har netop fået lavet ny udsmykning med kunstværker på facaden.

Den lokale Hobro kunstner Rüdiger Busch har stået bag de fire nye malerier, som er blevet trykt på folie og opsat i de store facadevinduer.

Sammen med de nye malerier har Hobro brød også fået lavet nyt logo. Det hele skal være med til at udsmykke facaden og indgangen til butikken og til Adelgade.

Rüdiger Busch er uddannet teatermaler og har også arbejdet som bygningsmaler.
Rüdiger har siden 2016 hjulpet med udsmykning flere steder i kommunen. Det er f.eks. på Solgaven i Hobro, Skovgården i Hadsund, Sødisbakke i Mariager og på ventesalen på Hobro banegård – og nu også Hobro Brød.

Hobro og omegn

Se flere artikler