Øster Hurup og omegn
Ny forretning i Øster Hurup The Season Shop
.Af Helle Schiønning Hver sommer opstår der nye spændende forretninger i Øster Hurup, og i år er ingen undtagelse. Det vil sige…forretningen har altid været der, men skifter nu fuldstændig indhold. Det drejer sig nemlig om kiosken ved Øster Hurup Camping, hvor man før kunne forsyne sig med dagligvarer, morgenbrød og drikkevarer. I går fredag […]
.
Af Helle Schiønning
Hver sommer opstår der nye spændende forretninger i Øster Hurup, og i år er ingen undtagelse.
Det vil sige…forretningen har altid været der, men skifter nu fuldstændig indhold.
Det drejer sig nemlig om kiosken ved Øster Hurup Camping, hvor man før kunne forsyne sig med dagligvarer, morgenbrød og drikkevarer.
I går fredag slog indehaverne Mette og Henrik Bendixen dørene op til en helt anden type forretning med navnet The Season Shop, som forhandler pynt, interiør, brugskunst, legetøj, plejeprodukter, krydderier og meget mere.
Butikken byder på effekter i “den gode ende” af skalaen, og sælger varer af mærker som JUST, By Nord, En Gry & Sif, Stelton, Claus Holm, Andersen, Hoptimist m.m.
Og selv om butikken nu sælger gode gaveartikler eller ting til selvforkælelse, så kan man dog stadig få ting som morgenbrød, slik, is, øl og vand – ja, endda en kop kaffe vil man kunne købe – og det er vel også en slags selvforkælelse??
Så mens fruen kigge på de mange smukke og dejlige varer, kan manden nyde en kop kaffe på bænken.
Kig ind og gør en god handel – der er åbent fra kl. 8.30 i weekender og på helligdage