Ny forskning overrasker: Store indgreb i danske åer giver ikke den forventede gevinst for naturen

Det har i mange år været en udbredt metode at genskabe naturlige sving i danske åer og lægge grus på bunden for at forbedre forholdene for dyr og planter.

Men nu har ny forskning fra Aarhus Universitet vist, at arbejdet ikke nødvendigvis gavner biodiversiteten i det omfang, man havde håbet.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort onsdag den 21. oktober 2026, viste, at smådyr fik bedre levevilkår, mens forbedringerne for vandplanterne var langt mere begrænsede.

Kun 39 procent nåede målet

Forskerne undersøgte 59 vandløbsstrækninger i det centrale Jylland. Her sammenlignede de 18 genoprettede vandløb med 17 næsten naturlige og 24 stærkt påvirkede vandløb.

Resultaterne viste tydelige forskelle mellem de forskellige grupper af planter og dyr.

Smådyr som døgnfluer, slørvinger og vårfluer havde fået bedre forhold efter genopretningen.

For vandplanterne var resultatet mindre positivt. Kun 39 procent af de restaurerede vandløb nåede en god økologisk tilstand for denne gruppe.

Samtidig viste undersøgelsen, at de genoprettede vandløb generelt fik en mere ensartet sammensætning af arter.

Sjældne og tilbagegående vandplanter, herunder langbladet og glinsende vandaks, blev heller ikke mere udbredte som følge af indsatsen.

Forskere peger på et problem

Professor i biologi ved Aarhus Universitet Annette Baattrup-Pedersen var medforfatter på undersøgelsen, der blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Restoration Ecology.

Hun fremhævede, at resultaterne viste, hvor forskelligt genopretningen påvirkede livet i vandløbene.

”Resultatet er væsentligt, fordi det viser, at de restaureringstiltag, vi anvender i dag, ikke nødvendigvis virker lige godt for alle organismegrupper og heller ikke nødvendigvis genopretter biodiversiteten,” siger Annette Baattrup-Pedersen.

Forskerne pegede på, at de nuværende metoder især skabte gode forhold for smådyr, der trives på grusbund og i hurtigt strømmende vand.

Andre arter havde derimod brug for mere varierede forhold, som genopretningen ikke altid sikrede.

Genslyngning er ikke altid løsningen

Et centralt resultat var, at man i højere grad burde undersøge årsagerne til vandløbenes dårlige tilstand, før man gik i gang med at ændre deres fysiske udformning.

Hvis problemerne eksempelvis skyldtes grødeskæring eller udledning af kvælstof, ville det ikke nødvendigvis hjælpe at genslynge vandløbet eller lægge mere grus på bunden.

”Men det understreger også behovet for at forstå årsagen til den manglende målopfyldelse, før vi vælger restaureringstiltag. Hvis problemet for eksempel primært er grødeskæring eller udledning af kvælstof, er fysisk genslyngning eller udlægning af grus ikke som udgangspunkt løsningen,” påpeger Annette Baattrup-Pedersen.

Fremtidens vandløb skal have større variation

Forskerne anbefalede derfor en mere målrettet indsats, hvor man tog større hensyn til de naturlige forskelle mellem vandløbene.

Det kunne blandt andet handle om at skabe både hurtigt strømmende og rolige områder, forskellige vanddybder og mere varierede bundforhold.

Derudover skulle overgangen mellem vand og land indgå som en vigtig del af genopretningen.

Undersøgelsen viste også, at et vandløb godt kunne opfylde målene for god økologisk tilstand uden nødvendigvis at have en høj biodiversitet.

Forskerne håbede derfor, at resultaterne ville føre til større fokus på både sjældne arter og variationen i plante- og dyrelivet, når fremtidige naturprojekter skulle planlægges og vurderes.

Forskningsprojektet blev støttet af Aage V. Jensens Fonde og EU’s Horizon 2020-program gennem projektet MERLIN.