Natur
Ny forundersøgelse skal gavne Mariager Fjord ved Helberskov Enge
Mariagerfjord Kommune undersøger nu mulighederne for et nyt vådområdeprojekt ved Als Odde med fokus på at reducere udledningen af kvælstof til fjorden.
Mariagerfjord Kommune går nu i gang med en forundersøgelse af et muligt vådområdeprojekt i den østlige del af Helberskov Enge ved Als Odde.
Projektet skal undersøge, hvordan området kan bidrage til at forbedre miljøtilstanden i Mariager Fjord ved at mindske mængden af kvælstof, der ledes ud i fjorden.
Forundersøgelsen omfatter et område på cirka 81,5 hektar.
Skal gøre området vådere
I forbindelse med undersøgelsen vil der blandt andet blive set på, om grøfter og dræn i området kan sløjfes.
Det skal gøre området vådere og dermed understøtte naturlige processer, som kan være med til at fjerne kvælstof fra vandet, inden det når Mariager Fjord.
Samtidig kan et vådere område skabe nye naturværdier i engene ved Helberskov.
Læs også:
Lodsejere bliver inddraget
Ifølge oplysningerne vil der være dialog med alle berørte lodsejere i området.
Det er frivilligt at deltage i projektet, og der kan være mulighed for både erstatning eller arealbytte for de lodsejere, der ønsker at medvirke.
EU støtter projektet
Forundersøgelsen og den mulige etablering af projektet er medfinansieret gennem EU’s CAP-program for perioden 2023-2027.
Finansieringen består af 80 procent midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og 20 procent fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Læs også: