Nyheder
Ny hovedsponsor i Hadsund Badmintonklub
.Af Niels Vestergaard, formand Tirsdag den 17. februar 2015 var en meget stor dag for Hadsund Badminton Klub. Kl. 17 blev klubbens nye hovedsponser Jutlander Bank præsenteret for klubbens ungdomsafdeling og deres forældre. Afdelingsdirektør Mogens Chortsen og klubbens kasserer Esper Boel gav hinanden hånden på et samarbejde til glæde for begge parter. Flere af ungdomsspillerne […]
.
Af Niels Vestergaard, formand
Tirsdag den 17. februar 2015 var en meget stor dag for Hadsund Badminton Klub.
Kl. 17 blev klubbens nye hovedsponser Jutlander Bank præsenteret for klubbens ungdomsafdeling og deres forældre. Afdelingsdirektør Mogens Chortsen og klubbens kasserer Esper Boel gav hinanden hånden på et samarbejde til glæde for begge parter. Flere af ungdomsspillerne havde allerede erhvervet den nye klubdragt med logo på ryggen fra Jutlander Bank. Banken har være medsponser ved købet.
Om aftenen blev den årlige generalforsamling afholdt i klublokalet i Hadsund Hallerne.
Formand Niels Vestergaard kom i sin beretning vidt omkring. Han kunne bl.a. berette om en ungdomsafdeling i positiv udvikling. Antal aktive spillere er lidt højere end sidste år. Især for de yngste årgange har tilgangen være fornuftig.
Ungdomsafdelingen har fået 10 nye ketcher fra Fjerboldens Venner, som udlånes til nye spillere i en prøveperiode.
For motionisterne gælder at medlemsantallet er på cirka samme niveau som sidste år.
Der har i de seneste år ikke være nogen stigning i kontingentbeløbet for motionister. Bestyrelsen følger med interesse den igangværende diskussion omkring kommunens planer om at ændre tilskudsreglerne for hallerne. Uanset hvad udfaldet bliver, er det bestyrelsens ønske hele tiden at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser.
Hadsund Badminton Klub har en særdeles velfungerende afdeling af pensionister, der spiller to timer hver mandag og onsdag formiddag. Gennemsnitsalderen er 74 år og der er cirka 50 aktive medlemmer. Der kan mønstres et hold (4 spillere) på tilsammen ikke mindre end 323 år. Mon ikke det er danmarksrekord?
Regnskabet blev gennemgået af klubbens kasserer. Det var tale om et overskud på 16 t.kr. Regnskabet blev godkendt.
Der var genvalgt til samtlige andre poster i bestyrelsen, suppleanter til bestyrelsen, revisorer og suppleanter for disse.
Sluttelig takkede formanden klubbens mange sponsorer, hjælpere, trænerer, Hadsund Hallerne og deres cafeteria for et godt samarbejde.