.
Af Jens Frovin Stampe Dahl, Kommunikationsafdelingen
Maja Golles, 32 år, er pr. 1. januar ansat som kommunikationsmedarbejder i Sparekassen Kronjylland.
Maja kommer til Sparekassen med en baggrund som kommunikationsmedarbejder hos Mediehuset Wiegaarden i Hobro, hvor hun har skrevet til web og tryk inden for alle afkroge af kommunikationsfaget. Hun har stor erfaring i at finde den gode historie frem og formidle den såvel i form af artikler som pressemeddelelser eller små webnyheder. En uddannelse som cand.mag. i dansk sikrer, at hun tilmed får sat kommaerne rigtigt. Privat bor Maja i Mariager.