Nyheder

Ny partner i Advokatfirmaet Kühnel

Af Klaus Hansen Advokat Jacob Thorup Larsen indtrådte pr. 1. september 2016 som ny partner og medejer af Advokatfirmaet Kühnel med kontorer i Aalborg og Hobro. Jacob Thorup Larsen tiltrådte tidligere i år advokatfirmaet og arbejder primært med erhvervsretten, men med næsten 20 års advokaterfaring beskæftiger Jacob sig med flere områder inden for branchen og […]

Ny partner i Advokatfirmaet Kühnel
25. september 2016
Af Redaktion

Af Klaus Hansen

Advokat Jacob Thorup Larsen indtrådte pr. 1. september 2016 som ny partner og medejer af Advokatfirmaet Kühnel med kontorer i Aalborg og Hobro.

Jacob Thorup Larsen tiltrådte tidligere i år advokatfirmaet og arbejder primært med erhvervsretten, men med næsten 20 års advokaterfaring beskæftiger Jacob sig med flere områder inden for branchen og løser adskillige opgaver, som advokatfirmaets kunder møder i dagligdagen.

Lars Kühnel oplyser: “Jacob har gennem næsten 20 års arbejde i Sæby, Frederikshavn og Hjørring oparbejdet et stort netværk. Særligt med bestyrelsesposten i Turisthus Nord, FREDERIK og Sæby Erhvervsforening samt bopæl i Sæby i hele perioden – hvor han i øvrigt bliver boende. Derudover har Jacob en bred juridisk base inden for erhvervsrådgivning og en ukompliceret kundetilgang. Jeg håber, at firmaet kan drage nytte heraf.

Jacob Thorup Larsen siger: “Jeg er blevet taget godt imod i Advokatfirmaet Kühnel og har fundet den rette hylde. Det gør det naturligt at træde ind i ejerkredsen, når det tilbyder sig. Jeg ser frem til at være med til at udvikle forretningen på en sund og naturlig måde.”

Jacob Thorup Larsen vil have fast base i på advokatfirmaets kontor i Aalborg, der efter nytår flytter til større lokaler på Gasværksvej på Østre Havn. Derudover vil Jacob, på samme vis som firmaets øvrige jurister, også være at finde på advokatfirmaets kontor i Hobro, hvor han bistår advokat Kim Bønlykke Christensen med betjeningen af kontorets kunder.

Partnerkredsen i Advokatfirmaet Kühnel består herefter af advokaterne Lars Kühnel, Jacob Thorup Larsen og associeret partner Kim Bønlykke Christensen.

.

Debatindlæg: Hvordan sikrer vi udvikling i landdistrikterne?

Læs også: Debatindlæg: Hvordan sikrer vi udvikling i landdistrikterne?

Vagerbetjent i Mariagerfjord – en unik mulighed for et alsidigt job på vandet

Læs også: Vagerbetjent i Mariagerfjord – en unik mulighed for et alsidigt job på vandet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev