En tung regning og alvorlige konsekvenser
Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme spænder bredt: fra forstuvede håndled og rygsmerter til psykiske lidelser og lungekræft. Et usundt arbejdsmiljø rammer ikke kun den enkelte, men belaster også hele samfundet.
“Vores forskning giver et indblik i de samlede samfundsøkonomiske omkostninger, når medarbejdere rammes af en ulykke eller sygdom på grund af arbejdet. Resultaterne giver en idé om potentialet ved at skabe forbedringer af arbejdsmiljøet i Danmark,” udtaler Kristian Schultz Hansen, professor i arbejdsmiljøøkonomi ved NFA.
Direkte og indirekte omkostninger
Analysen bygger på data fra 2019 og viser, at både sundhedsudgifter, tabt produktivitet og livskvalitet tæller med i regningen. Rapporten medtager såvel anmeldte arbejdsulykker som estimerede tilfælde af erhvervssygdomme.
“Hvis en medarbejder rammes af sygdom, kan det – særligt hvis der er tale om en kronisk sygdom – få langvarige konsekvenser for produktionen, livskvaliteten og evnen til at klare daglige gøremål som madlavning, rengøring og indkøb,” forklarer Kristian Schultz Hansen.
Et første samlet overblik
Det er første gang, de samlede økonomiske konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø er opgjort i Danmark. Beregningerne tager udgangspunkt i metoder fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) og tilgængelige danske data.
“Vi ønsker at videreudvikle metoderne og datagrundlaget i de kommende år, så vi kan få endnu mere solide tal. Og vi ønsker også at se på flere år efter 2019. Formålet med vores forskning er at bidrage til en bedre forståelse af, hvordan arbejdsmiljøets kvalitet – om det er godt eller dårligt – har betydning for samfundsøkonomien,” siger Joachim Lynggaard Boll, forsknings- og analysechef hos NFA.
Mere sygdom end ulykker
Ifølge rapporten var der i 2019 hele 42.635 arbejdsulykker og 43.245 arbejdsrelaterede sygdomstilfælde. Skaderne spænder fra brækkede knogler til dødsfald.
“Skader kan for eksempel være en forstuvet ankel på lageret, en brækket arm på byggepladsen eller et snitsår i køkkenet. Arbejdsrelaterede sygdomme kan for eksempel være smerter i ryggen efter mange års fysisk arbejde, stress som følge af højt arbejdspres eller lungekræft efter at være udsat for farlige stoffer,” siger Kristian Schultz Hansen.
Tabt produktion koster mest
De indirekte omkostninger – såsom nedsat produktivitet – udgør den største post med ca. 28 milliarder kroner. Dernæst følger tab af livskvalitet med 18 milliarder og direkte udgifter til sundhedsvæsenet med godt 3 milliarder kroner.
“Det er især tabt produktion, der trækker ned, når vi ser på de forskellige parametre. Når en medarbejder er sygemeldt, står vedkommendes del af arbejdet stille eller må udføres af andre. Det er dyrt for virksomheden og for samfundet,” pointerer Kristian Schultz Hansen.
Danmark ligger lavere end andre lande – men med forbehold
De danske udgifter svarer til 2,1 procent af BNP – lavere end i flere andre europæiske lande. Til sammenligning udgjorde omkostningerne i Polen hele 10,2 procent af BNP.
“I denne slags analyser er beregningerne følsomme over for ændringer i en række af de antagelser, der anvendes. Det handler for eksempel om beregninger af nedsat produktivitet og husholdningsarbejde. Men usikkerhederne kan påvirke resultatet både positivt og negativt, og vores resultat er dermed et solidt bud på, hvad omkostningerne ved et dårligt arbejdsmiljø er i Danmark,” siger Joachim Lynggaard Boll.
3F: En vågn op-rapport
Hos fagforbundet 3F vækker rapportens konklusioner ikke overraskelse – men stor bekymring.
“Jeg er desværre ikke overrasket over, at arbejdsulykker koster vores samfund rigtig dyrt. Alt for mange mennesker kommer til skade, når de går på arbejde. Det er helt uacceptabelt – både for den enkelte og for samfundet som helhed,” siger Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F.
For hende handler rapporten ikke kun om penge – men om menneskeskæbner.
“Det her handler ikke kun om milliarder til statskassen. Det handler om mennesker. Vi taler om mureren, der ikke kommer hjem til sin familie, fordi han faldt fra et stillads. Om rengøringsassistenten, der blev nedslidt så voldsomt, at hun aldrig kom tilbage på arbejdsmarkedet. Om chaufføren, der blev ramt af stress og angst, og aldrig blev sig selv igen,” siger hun.
Krav om ansvar og handling
3F retter en direkte appel til både arbejdsgivere og politikere.
“Det er ikke nok at hænge en plakat op om sikkerhed, hvis man samtidig jagter tempo og effektivitet på bekostning af medarbejdernes helbred. Alt for mange betaler en alt for høj pris, fordi nogle arbejdsgivere ikke tager deres ansvar alvorligt,” fastslår Lene Krabbe Dahl.
Fagforeningen efterlyser skrappere konsekvenser for overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
“Vi har brug for en tungere og større hammer til at gøre op med de arbejdsgivere, der ikke tager deres ansvar og arbejdsmiljø seriøst. Denne rapport er endnu et tegn på, at der er brug for mere kontrol, højere bøder og skærpede straffe, for de virksomheder, der ikke passer ordentligt på deres medarbejdere,” understreger hun.
Politisk løftebrud og opfordring til investering
Kritikken rettes også mod Christiansborg, hvor 3F minder om uindfriede løfter fra velfærdsforliget i 2006.
“I velfærdsforliget i 2006 blev der lovet investeringer i arbejdsmiljøet. Det løfte er aldrig blevet indfriet. Hver dag, det udskydes, betyder flere ulykker, flere sygemeldinger, flere liv ødelagt. Hvis ikke denne analyse fra NFA kan vække politikerne, hvad kan så,” spørger Lene Krabbe Dahl.
Afslutningsvis understreger hun betydningen af NFA’s arbejde:
“Vi har brug for viden. Brug for fakta. Brug for analyser som denne. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at bevillingen til NFA’s forskning i arbejdsmiljø ikke bare videreføres, men styrkes. Uden den viden famler vi i blinde, mens folk betaler med liv og helbred,” slår hun fast.