Det er store kriser, den nye regering skal løse, og dyrene må ikke blive glemt, advarer Dyrenes Beskyttelse, som fremsætter tre overordnede ønsker til en ny regering.
Dyrenes Beskyttelse har under valgkampen sat fokus på dem, som ikke selv har en stemme de mange millioner dyr i dansk landbrug. Nu er valgkampen overstået, og forude venter for partierne de hårde forhandlinger om regeringsdannelse. Danmarks største og ældste dyrevelfærdsorganisation har tre overordnede ønsker til en kommende regering:
Dyrevelfærdskrisen i dansk landbrug skal løses,
Klima-omstillingen af landbruget må ikke blive på bekostning af dyrevelfærden, Dispensationer fra dyrevelfærdsloven skal tilbagerulles.
“Der er en dyrevelfærdskrise i dansk landbrug. Hver eneste dag dør over 29.000 pattegrise, 85 procent af alle æglæggende høns brækker brystbenet og hvert år sendes over 10 millioner grise på lange, brutale dyretransporter ud af landet. Det er bare nogle af problemerne, men listen er alenlang, og en ny regering kan ikke sidde det overhørig. Landbruget har i årtier haft mulighed for at løse problemerne selv, men nu må politikerne gribe til lovindgreb for at beskytte dyrene. Tiden er løbet fra frivillige aftaler for landbruget,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Et samlet bæredygtighedsprincip for fremtidens fødevareproduktion
Det er ikke kun dyrevelfærdskrisen i landbruget, der skal tackles. Klimakrisen og natur- og biodiversitetskrisen står også højt på listen, men de tre ting skal ikke håndteres hver for sig.
“Vi har haft en valgkamp, hvor klimaet af gode årsager fyldte meget, men klima er ikke det eneste bæredygtighedsparameter, vores fødevareproduktion skal måles ud fra. Dyrevelfærd, miljø og natur er også vigtige parametre i fremtidens fødevareproduktion. Det vil være et selvmål, hvis flere dyr bliver lukket inde i trange stalde i klimaeffektivitetens navn,” advarer Britta Riis.
I stedet skal en kommende regering forme fremtidens fødevareproduktion ud fra et samlet bæredygtighedsprincip, mener Dyrenes Beskyttelse:
“En ny regering bør prioritere en markant mindre animalsk produktion som et middel til at opnå en mere bæredygtig fødevareproduktion, der giver plads til dyr og natur. Hvis vi har færre landbrugsdyr og dermed skal bruge mindre plads på at dyrke dyrefoder, giver det mere plads til naturen, så de vilde dyr og biodiversiteten får bedre betingelser. Men det kan ikke stå alene. Der skal også sættes massivt ind for at skabe bedre vilkår for de mange millioner dyr, som fortsat vil være en del af dansk landbrug.”
Dyrevelfærdsorganisationen er også fortaler for en klimaafgift på landbruget, som understøtter omstilling af landbruget ud fra et samlet bæredygtighedsprincip. Det kan for eksempel gøres ved at tilbageføre indtægter fra en klimaafgift til plantebaseret omstilling af landbruget, samt til landmænd der lever op til en række krav til dyrevelfærd, miljø og biodiversitet.
Stop udhulning af dyrevelfærdsbeskyttelsen
Den 3. juni 2021 vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, som giver statens nye naturnationalparker mulighed for at søge dispensation fra dyrevelfærdslovens krav om pasning og tilsyn. Den mulighed er unødvendig og bør tilbagerulles af en ny regering, mener Dyrenes Beskyttelse.
“Konsekvensen af den nye lov er, at man har udhulet dyrevelfærdsbeskyttelsen. Alle dyr skal være lige for loven, og loven skal gælde ens for alle dyr uanset, om der er tale om udsatte husdyr i naturpleje eller naturnationalparker, eller der er tale om landmænd, der har udsatte husdyr eller dyr på stald. Vi er ikke modstandere af naturnationalparker, tværtimod. Men vi mener ikke, at dispensationsmuligheden overhovedet er nødvendig for at opnå naturnationalparkernes målsætninger, og derfor bør den fjernes af en ny regering”, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse mener, at de kommende naturnationalparker og rewilding generelt er et positivt skridt for biodiversiteten i dansk natur og for de vilde dyr, der lever i naturen. Husdyr, der udsættes i parkerne som for eksempel kvæg, kan få et bedre dyreliv i områderne end i en stald.
