Nyheder

Ny Senpai og 2. Dan i HKS

I de sidste fire dage i den første uge af Juli afholdes den fælles sommerlejr for udøvere af Ashihara karate i Danmark. I år var der dog også besøg fra Japan, idet Kancho, overhovedet for Ashihara karate i verden, også deltog. Når Kancho besøger sommerlejren kommer der som regel deltagere fra flere steder i Europa og i år deltog udover selvfølgelig Japan og Danmark, karateudøvere fra Norge, Sverige, Canada, Rumænien, Polen og Serbien.

Ny Senpai og 2. Dan i HKS
Fra venstre: Sensei Brian, Senpai Jeppe, Sigurd, Senpai Jesper, Maria, Sensei Jan, Mai og Valdemar. (Foto: Brian Hansen)
13. juli 2024
Af Benedikte Jensen

På sommerlejren er der den sidste dag, søndag, DAO graduering. DAO gradueringerne er forbeholdt Ashihara karateudøvere, der skal gradueres til brunt bælte og opefter. På sommerlejren var det i år Kancho selv der forestod gradueringen. Gradueringerne indeholder en teknisk del, hvor alle de forskellige karate teknikker demonstreres et antal gange så udøverne kan vise, at de har styr på disse. Udover den tekniske del er der en del, hvor karateudøverne skal demonstrere deres evner udi Ashihara karatens særkende, nemlig ”Sabaki”, der på dansk betyder ”kampkontrol”. Dette foregår ved, at de der er til graduering, bliver angrebet med ukendte angreb, som de så skal forsvare sig imod. Endelig er der et antal kampe, man skal igennem inden gradueringen er overstået.

Ashihara karatestilarten er knock down karate, hvilket vil sige at i kamp må kæmperne sparke med både fødder, skinneben og knæ og slå for fuld kraft på modstanderen. Det er dog ikke tilladt at slå i hovedet, men til gengæld må der sparkes med fuld kontakt til hovedet.

Til de højere grader 2. og opefter, er der forskellige kombinationer med specielle japanske våben, samt en selvforsvarsdel, hvor man skal forsvare sig mod både ubevæbnede og bevæbnede angreb.

Det er derfor indlysende, at der kræves en ret omfattende teknisk og fysisk forberedelse for at gennemføre en DAO graduering, og dette er ikke nødvendigvis en garanti for at bestå.

På årets sommerlejrgraduering havde Hadsund Karate Skole (HKS) også karateudøvere tilmeldt. Jesper Christensen var til graduering for at få 2. dan og Jeppe Lau Kvist var til graduering for at få det eftertragtede sorte bælte, 1. dan og samtidig også en ny titel, nemlig Senpai.

Det var således et par stolte Sensei’s, Brian og Jan, der efter knap 3 timers graduering kunne lykønske både Senpai Jeppe og Senpai Jesper, der høstede frugterne af deres forberedelser og modtog deres nye grader.

Er du vild med udeliv? Så skal du overveje et smut sydpå i weekenden

Læs også: Er du vild med udeliv? Så skal du overveje et smut sydpå i weekenden

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier


Er du vild med udeliv? Så skal du overveje et smut sydpå i weekenden

Læs også:

Er du vild med udeliv? Så skal du overveje et smut sydpå i weekenden