Af Klaus Hansen
1. april 2020 starter Anne-Louise Sadek som skoleleder på Astrup Skole
Dagtilbuds- og skolechef i Mariagerfjord Kommune ser frem til det fremtidige samarbejde.
– Vi får en skoleleder med et bredt indblik i det specialpædagogiske område kombineret med stærk ledelseserfaring, fortæller Berit Vinther.
Anne-Louises baggrund inden for specialområdet kombineret med stærke relationelle kompetencer fremhæves som nogle af årsagerne til, at valget faldt på netop hende blandt 12 kompetente ansøgere.
– Vi får en skoleleder, der har stort fokus på hvilken opgave, der skal løses med udgangspunkt i eleven og familien – og jeg synes, det er et særligt vigtigt fokus på Astrup Skole, slutter Berit.
Anne-Louise ser frem til at starte på Astrup Skole og fortæller, at hun efter besøg på skolen og ansættelsessamtalerne er imponeret over det store engagement og faglighed, som personalet rummer
Anne-Louise Sadek er 41 år og bor i Nørresundby sammen med sin mand og tvillingedrenge på 10 år. Hun har siden 2013 arbejdet på Søndergades Skole i Brønderslev Kommune.
Læs også: