Ny sundhedsprofil: Flere gode tegn – men kommunerne ser stadig store lokale udfordringer

Færre ryger – og alkoholforbruget falder

Der er flere positive tendenser i danskernes sundhed, viser Den Nationale Sundhedsprofil 2025, hvor 135.000 danskere har svaret på spørgeskemaet ”Hvordan har du det?”.

Ifølge sundhedsprofilen ryger færre danskere dagligt, og andelen med et højt alkoholforbrug fortsætter med at falde. Der er også lidt flere, der lever op til anbefalingerne om daglig fysisk aktivitet – og lidt flere med et højt mentalt velbefindende.

Flere leveår – men også flere år med sygdom

Samtidig peger tallene på, at der stadig er markante udfordringer, som også rammer lokalt i kommunerne.

Sundhedsprofilen viser blandt andet, at danskere generelt lever længere, men at flere af de ekstra leveår i højere grad bliver levet med sygdom. Derudover oplever en betydelig andel søvnbesvær, angst og depression, og omkring hver femte har svær overvægt.

KL: Kommunerne er tættest på borgernes hverdag

I en pressemeddelelse fremhæver KL, at kommunerne spiller en afgørende rolle i sundhedsfremme og forebyggelse – netop fordi indsatserne ofte virker bedst i de miljøer, hvor borgerne lever deres liv.

“Danskernes sundhed er noget, vi har et fælles ansvar for. Men når vi taler om at fremme sundhed og forebygge sygdom, er kommunerne den vigtigste aktør – det er nemlig os, der er til stede i borgernes hverdag. Vi har unikke muligheder for at skabe sunde rammer i sundhedsplejen, dagtilbud, skolen, fritidstilbuddene, i boligområderne, på vores arbejdspladser, i byrummene og i naturen,” siger Sisse Marie Welling, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, og fortsætter:
“I kommunerne arbejder vi derfor hver eneste dag på at skabe nogle rammer om borgernes hverdag, der giver dem de bedste vilkår for et godt, langt og sundt liv. Vi laver fx nikotinfri arealer på kommunale arbejdspladser og rekreative områder. Og vi skaber rammer, som gør, at flere unge bliver og forbliver aktive i foreningslivet. Stærke fællesskaber er nemlig en af nøglerne til at forebygge mistrivsel og unges brug af rusmidler. Med Sundhedsprofilen får vi endnu bedre data, som kan hjælpe os med at sætte ind de steder, hvor der lokalt er brug for en ekstra indsats.”

Ønske om frihed til lokale løsninger

KL håber samtidig, at en kommende folkesundhedslov vil give kommunerne større handlefrihed til at målrette indsatser efter lokale behov.

”Alt det, der ikke kræver en højt specialiseret behandling på et hospital, har gavn af at foregå lokalt. For her kender vi det lokale organisationsliv, vi kender skolerne, vi kender borgerne, og vi kender de bydele, hvor udfordringerne er størst, og hvor der er brug for mere støtte og samarbejde med civilsamfundet. Derfor håber vi også, at en kommende folkesundhedslov giver kommunerne frihed til at tilrettelægge indsatserne lokalt ud fra nogle over-ordnede mål og ikke detailstyring af indsatserne,” siger Sisse Marie Welling.

Mistrivsel blandt unge fylder – især hos unge kvinder

Sundhedsprofilen viser en lille stigning i andelen med højt mentalt velbefindende. Men KL fremhæver, at mistrivslen stadig er for udbredt – og at problemet især ses blandt unge kvinder.

”Mistrivsel blandt især unge er et alvorligt problem, som vi endnu ikke har fundet nøglen til at løse. Det er et samfundsansvar, og der er behov for at blive klogere på både udfordringen og mulige løsninger. Ansvaret ligger mange steder, men i kommunerne har vi en vigtig opgave i at sikre, at vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud har nogle sunde rammer, der giver børn mulighed for at være fysisk aktive, trives og få sund mad og drikke, der giver energi til leg og læring,” siger Sisse Marie Welling.

KL: Staten må tage større ansvar for regulering

Kommunerne kan ikke løfte opgaven alene, lyder budskabet. KL peger på, at statens regulering – eksempelvis afgifter, aldersgrænser og indsatsen mod ulovligt salg til mindreårige – kan være afgørende, hvis man vil flytte tallene yderligere.

”Kommunerne kan gøre meget for at skabe sunde rammer og valg i borgernes hverdag. Men vi kommer ikke i mål alene. Statens regulering af fx afgifter, aldersgrænser og ulovligt salg af tobak og alkohol til mindreårige er mange steder helt afgørende. Derfor ser vi gerne, at staten påtager sig et større ansvar og fx hæver aldersgrænserne for køb af alkohol til 18 år og hæver priserne på tobak,” siger Sisse Marie Welling.