Nyheder
Ny træner i sportsrideklubben Himmerland
.Af Bettina Stahr: Kort inde i den nye sæson, måtte vores springryttere sige farvel til deres dygtige underviser Lærke Eifler, da Lærke og hendes lille familie valgte at flytte længere ned i landet. Heldigvis havde vi allerede Aleksander Opheim-Winje inde som underviser i både western, og islænderridning, og Aleksander sprang friskt til som underviser for […]
.
Af Bettina Stahr:
Kort inde i den nye sæson, måtte vores springryttere sige farvel til deres dygtige underviser Lærke Eifler, da Lærke og hendes lille familie valgte at flytte længere ned i landet. Heldigvis havde vi allerede Aleksander Opheim-Winje inde som underviser i både western, og islænderridning, og Aleksander sprang friskt til som underviser for springrytterne også. Aleksander Opheim-Winje er en gammel kending af stedet fra tiden med Nicolai Kowalski, han (Aleksander) er nu selvstændig og arbejder meget bredt med både hest og rytter, og udover at undervise hos os, underviser han også på Ålestrup Naturefterskole, samt han tager heste ind i ridning hjemme hos sig selv.
At gå til ridning hos SRKH handler ikke kun om at sidde på en pony/hest, der er en masse i omgangen med dyrene som også er vigtig og det lærte de små ryttere om på et kursus tirsdag d.11/11-14 her lærte de bl.a at trække med ponyerne,strigle, flette, sadle op og om sikker færdsel i stalden omkring ponyerne.De lærte også lidt om alle de regler som er opstillet af DRF i forbindelse med at deltage i ridestævner.Alle deltagerne fik et flot diplom og en mappe med en masse info, om ponyer/ridning osv. med hjem så deres forældre også kan læse/lære lidt om at være rytter hos SRKH.
De store og de voksne ryttere havde kursus dag torsdag d. 9/10-14 hvor Kamilla Dons fortalte lidt om vigtigheden af rytterens sundhed/kondition,hvorefter hestedyrlæge Johanne Juul fra Rebild Hestepraksis havde fokus på hestens jævnlige læring/træning så den er fit for fight på stævnedagen.
Og apropos stævnedag så har flere af vores dygtige ryttere været på udebane og konkurrere igen.
Annika Jellesen og Chanell snuppede et par flotte 2. pladser i Ld1 og Ld2 dressur d. 6/9 til stævnet hos NoName, og til stævnet i Rebild fik de en 3 plads ud af 13 i Ld1
Rebekka Malte Mortensen Og Dalstedets Kippa var også til stævne hos NoName, de snuppede her en 1pl. I Lc 2 dressur og en 1 pl. i Lx spring.
Til stævnet i Skørping Rideklub d. 11-12/10 blev Rebekka og Kippa vinder af springcuppen med både en 1. pl. i 50 cm og en 1. pl. i 70 cm spring og begge med den hurtigste tid. Desuden fik de en 1. pl. i Lb1 og en 2. pl. i Lc3 dressur.
Nanna Malte Mortensen fik også en fin 1. pl. med Kippa i Le spring i Skørping, og en Clear round i 50 cm spring og en delt 2. pl. i Ld 2 dressur med Dalstedets Bine Blomst
Martine Beyer Jellesen og Black Bellis blev for andet år i træk sølvvindere til Vestdansk Mesterskab for New Forrest og Martine og Bellis har nu klaret alle de fejlfrie La´er med både * og ** som det kræves og som var Martines mål inden det store Christmas show på Vilhemsborg, så nu er de klar til at ride M-klasser dernede og de har lovet at give den gas og vise flaget.