Mariagerfjord og omegn
Ny træner til HB fodbold
.Hadsund Boldklub har ansat Jesper Smit, som ny Cheftræner for klubbens bedste herreseniorhold i serie 3. Oven på skuffelsen ved at rykke en tur ned i serie 3 er planen klar – hurtig tilbagevenden til serie 2. Klubben har målsætningen klar: Inden for ét år skal HB igen være at finde i serie 2 og […]
.
Hadsund Boldklub har ansat Jesper Smit, som ny Cheftræner for klubbens bedste herreseniorhold i serie 3.
Oven på skuffelsen ved at rykke en tur ned i serie 3 er planen klar – hurtig tilbagevenden til serie 2.
Klubben har målsætningen klar: Inden for ét år skal HB igen være at finde i serie 2 og inden for 2½ år skal klubbens førstehold være at finde stabilt placeret i serie 1.
Der er tale om en målsætning der kun kan føres ud i livet, såfremt alle omkring holdet, klubben, spillere, trænere, ledere og tilskuere bakker op om holdet!
Vi håber på et mere stabilt efterår, hvor vi kan få fokus på træning og færre midtuge kampe.
Første hjemmekamp for HB serie 3 bliver lørdag den 17/8 kl. 13.30 mod Als. Det bliver godt med et lokalopgør så tidligt i sæsonen – Als endte på en fornem 2. plads i forårssæsonen, så det er en mulighed for tidligt at få målt holdets styrke!
Jesper Smit har altid vist, at han er meget loyal overfor Hadsund Boldklub, både i medgang og modgang.
I sidste sæson var Jesper Cheftræner for klubbens næstbedste hold i serie 3, hvor det lykkedes at forblive i serie 3, selvom holdet på forhånd var dømt til nedrykning. Jesper er seriøs og viser altid et stort engagement. Han har sideløbende med trænergerningen også uddannet sig videre som træner, hvilket han også vil forsætte med.
Jespers hjerte banker for Hadsund Boldklub og vi har tiltro til at Jesper kan bringe vores unge talentfulde spillere et par niveauer op.