Ny undersøgelse: Singlekvinder og småbørnsmødre er særligt pressede – og flere søger hjælp hos AI

Hverdagen med arbejde, familie, børn og forventninger til sig selv kan være svær at få til at hænge sammen. Og for nogle grupper er presset særligt stort.

Det viser Falcks Sundhedsbarometer 2026, der offentliggøres lørdag den 10. oktober i forbindelse med Verdensdagen for Mental Sundhed.

Undersøgelsen bygger på svar fra 3.000 danskere over 18 år og viser, at 27 procent af danskerne er i risiko eller stor risiko for at udvikle stress eller depression.

Særligt singlekvinder i 30’erne og mødre til små børn skiller sig ud. Samtidig peger undersøgelsen på en ny tendens: Flere og flere danskere bruger kunstig intelligens som en samtalepartner, når de har brug for at tale om deres mentale trivsel.

Over halvdelen af singlekvinder i 30’erne er i risikogruppen

Kvinder er generelt mere udsatte for stress og depression end mænd, men forskellen bliver særligt tydelig blandt kvinder i 30’erne.

Her viser undersøgelsen, at 46 procent er i risiko eller stor risiko for stress eller depression.

Blandt singlekvinder i samme aldersgruppe stiger andelen til hele 54 procent.

Ser man på singlekvinder i alle aldre, er 42 procent i risikogruppen. Til sammenligning gælder det 26 procent af singlemændene.

Ifølge Falcks chefpsykolog, Jacob Vindbjerg Nissen, kan tallene hænge sammen med de mange forventninger og krav, der ofte præger denne periode af livet.

”Kvinder i 30’erne befinder sig ofte i en fase med mange og høje krav. I arbejdslivet, i familien og i det hele taget. Er man single, ønsker man sig måske mere socialt samvær og nærhed, end det man har lige ved hånden. Der kan også være overvejelser om at stifte familie, og hvordan det skal ske. Det kan alt sammen resultere i, at presset og bekymringerne vokser,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Småbørnsmødre er langt mere pressede end fædrene

Også blandt forældre til små børn er der markante forskelle mellem mænd og kvinder.

Hele 43 procent af mødrene med børn i alderen 0-5 år er i risiko eller stor risiko for stress eller depression.

Blandt fædre med børn i samme aldersgruppe er andelen blot 15 procent.

Ifølge Falcks chefpsykolog kan en del af forklaringen ligge i, hvordan ansvar, bekymringer og forventninger fordeles i familien.

”At deles om børnene er ikke det samme som at deles om bekymringerne eller opgaverne. To forældre kan aldrig være helt ens, men det kan være en god idé at kende hinandens forventninger til forældrerollen. Hænger forskellen sammen med, hvordan opgaverne i hjemmet er delt, er det en god anledning til at få talt om forventninger og roller,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Undersøgelsen peger samtidig på, at mange danskere oplever et stort pres fra deres egne forventninger.

43 procent svarer, at forventningerne til, hvad de selv skal kunne præstere, er det, der presser dem mest.

Her er kønsforskellen også tydelig. Mens 54 procent af kvinderne føler sig presset af deres egne forventninger, gælder det 34 procent af mændene.

Næsten hver anden ung bruger AI til at tale om sin trivsel

Mens mange danskere kæmper med forventninger og psykisk pres, viser undersøgelsen også, at måden, vi søger støtte på, er under forandring.

Kunstig intelligens er nemlig blevet en samtalepartner for en voksende gruppe danskere.

Ifølge Sundhedsbarometeret har 21 procent af danskerne skrevet med AI om, hvordan de har det mentalt.

Blandt unge mellem 18 og 29 år er tallet markant højere. Her har hele 47 procent brugt AI til at søge råd eller tale om deres trivsel.

Undersøgelsen viser desuden, at personer med forhøjet risiko for stress eller depression oftere benytter AI til samtaler om deres mentale helbred.

Blandt denne gruppe har 27 procent skrevet med AI om deres trivsel, mens det gælder 18 procent af dem, der ikke er i risikogruppen.

AI kan give lettelse – men også mangle det nødvendige modspil

Mange danskere oplever umiddelbart, at det hjælper at skrive med kunstig intelligens.

Godt halvdelen af dem, der har brugt AI til at tale om deres trivsel, svarer, at de fik det bedre efter samtalen. Kun tre procent oplevede at få det værre.

Men selvom teknologien kan være en hjælp, advarer Falcks chefpsykolog mod at forveksle en samtale med AI med den støtte, et andet menneske kan give.

”AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov. Dynamikken og det mellemmenneskelige. Derfor risikerer man at blive mødt af en AI, der bekræfter mere, end den forstår. Så udestår det modspil, der kan være nødvendigt for den rette hjælp og udvikling,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Han understreger samtidig, at der kan være en positiv side ved, at flere bruger teknologien til at sætte ord på deres udfordringer.

”Det er positivt, at så mange oplever en umiddelbar lettelse ved at skrive med AI om deres trivsel. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem en kortvarig oplevelse af at få det bedre og en mere langsigtet bearbejdning af de forhold, der påvirker ens trivsel. Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af dem, der bruger AI, også opsøger et samtaleforløb. Det kan tyde på, at AI for nogle fungerer som et første skridt mod at søge yderligere støtte,” siger Jacob Vindbjerg Nissen.

Mental trivsel er fortsat en stor udfordring

Falck udgiver Sundhedsbarometeret for fjerde år i træk med det formål at sætte fokus på danskernes mentale sundhed.

Årets undersøgelse tegner et billede af, at især kvinder med mange forventninger og omsorgsopgaver er udsatte, mens unge i stigende grad benytter nye digitale muligheder for at tale om det, der er svært.

Tallene viser, hvor mange der vurderes at være i risiko for stress eller depression – ikke hvor mange der har fået stillet en diagnose.

Sundhedsbarometeret 2026 er gennemført i samarbejde med analysebureauet Wilke og bygger på en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt 3.000 danskere over 18 år i sommeren 2026.