Nyheder

Nye ambulancebehandlere på vej til de Himmerlandske baser

Anna fra Sejerslev, Troels fra Nykøbing Mors og Karla fra Aalborg er lige nu på skolebænken på Rybners i Esbjerg på grundforløbet i deres uddannelse til ambulancebehandlere. Fra uge 24 kommer PreMeds tre nye elever til at indgå i vagter som tredje person på ambulancerne, der kører ud fra baserne i henholdsvis Thisted, Nykøbing Mors, Fjerritslev og Hobro.

Nye ambulancebehandlere på vej til de Himmerlandske baser
24. maj 2024
Af Redaktion

Anna fra skipatrulje og plejehjem til ambulancen i Thisted
Anna er 22 år og har efter studentereksamen arbejdet som skipatrulje i Geilo i Norge og i mere end tre år været afløser på plejehjem i henholdsvis Herning og på Mors.

Nu realiserer hun sin store drøm om at blive en del af akutberedskabet og PreMed, hvor hun skal køre med to erfarne ambulancebehandlere fra basen i Thisted.

Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde inden for sundhedssektoren, men troede egentlig, at jeg skulle på universitetet. Men fordi det akutte område tiltaler mig, og fordi jeg havde hørt rigtig meget godt om PreMed, så søgte jeg en læreplads og blev optaget, forklarer hun.

Selvom jeg kun lige er begyndt på uddannelsen, er jeg sikker på, det er den rette hylde for mig. Kombinationen af teori og praksis, hvor man hurtigt skal oversætte det, man lærer, passer perfekt til mig, siger Anna. Hun håber, at uddannelsen vil ruste hende til at blive megadygtig og kunne hjælpe mennesker i svære situationer og skabe ro omkring sig.

Anna bor i Sejerslev på det nordlige Mors. Hun har tidligere spillet håndbold på højt plan, men hygger sig i dag med alle slags boldsport og med at hækle eller male.

Troels tømrer, brandmand og P.T. vil være ambulancebehandler
I begyndelsen af juni fylder Troels 37 år, og nu er han i gang med at udleve sin drengedrøm om at blive ambulancebehandler. Efter mange år på arbejdsmarkedet og i praktiske jobs er det en omvæltning for ham at komme på skolebænken:

Jeg har været spændt på, hvordan jeg kunne tackle det at sidde stille og arbejde med min PC, men det går langt bedre, end jeg havde frygtet, siger Troels.

Han er oprindeligt uddannet tømrer på Mors og arbejdede som tømrer en del år, hvor han med tiden blev tillært gulvlægger. Troels har været frivillig brandmand i 13 år og kom til patienttransporten (P.T.) hos PreMed i Thisted i april 2022. Han kører stadig som frivillig brandmand i Nykøbing Mors.

Det har altid været en kæmpe drøm for mig at blive ambulancebehandler, så jeg kneb en tåre, da jeg fik besked om, at jeg fik elevplads. Jeg er glad for at blive uddannet hos PreMed, som er et kanonfirma. Man er tæt på ledelse, har gode kolleger, og der er altid nogen, som er parate til at hjælpe, når man har brug for det, siger han. Troels kommer til at køre ambulance fra baserne i Thisted, Nykøbing og Fjerritslev i den praktiske del af uddannelsen.

Han bor i Nykøbing Mors og holder af at styrketræne. Desuden lader han op ved at tage rygsækken på og komme ud og være aktiv i den danske natur.

Karla skifter uddannelse fra sygepleje til ambulancebehandler
Efter gymnasiet har Karla arbejdet som pædagogmedhjælper for døvblinde i Aalborg og læst til sygeplejerske i halvandet år.

Jeg har altid gerne villet være ambulancebehandler og søgte en elevplads hos PreMed, fordi jeg havde indtryk af, at det var et godt firma med plads til forskellighed, siger Karla.

Nu, hvor hun er kommet i gang med uddannelsen, sætter hun stor pris på, at den er meget praktisk orienteret, og hun befinder sig godt blandt de andre elever og kolleger, hun har mødt hos PreMed:

Jeg kan godt lide, at vi er meget forskellige. Der er plads til, at man får lov til at prøve meget og til individuel læring og udvikling, siger hun. Efter grundforløbet, kommer Karla til at indgå i aftenvagt fra PreMeds base i Hobro.

Karla er 24 år og bor sammen med sin kæreste i Aalborg. Hun står på wakeboard, kitesurfer og holder i det hele taget meget af vandsport og friluftsliv. Desuden er hun frivillig i Aalborg Cable Park i DOK ØST.

Svensk industrikonglomerat køber aktiemajoriteten i Hadsund-virksomhed

Læs også: Svensk industrikonglomerat køber aktiemajoriteten i Hadsund-virksomhed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

×

Vær med i vores Julekalender og vind præmier

Svensk industrikonglomerat køber aktiemajoriteten i Hadsund-virksomhed

Læs også: Svensk industrikonglomerat køber aktiemajoriteten i Hadsund-virksomhed