Sport

Nye klubmestre kåret i Mariagerfjord Golfklub

En spændende weekend i fint vejr bød på tæt kamp i alle rækker, da Mariagerfjord Golfklub kårede sine klubmestre for 2026

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 14. september 2026

Mariagerfjord Golfklub kårede i weekenden klubmestre for 2026 i en tæt og spændende turnering, der bød på kampe helt til stregen i samtlige rækker. Turneringen blev spillet i fint vejr på en flot bane med masser af hygge og godt kammeratskab blandt deltagerne.

Tæt duel afgjorde herre A

I herre A stod Thomas Madsen Rosengreen og Jimmy Schulz Nielsen lige efter 16 huller i tredje og sidste runde, mens Dan Christensen lå to slag efter. Det var først på det svære hul 17, at Thomas Madsen Rosengreen lavede birdie og dermed afgjorde matchen, så han til sidst kunne kalde sig klubmester med to slags forspring til Jimmy Schulz Nielsen.

I dame A gik titlen til Lene Jacobsen, der vandt foran Marianne Bøhne, som ellers havde ført efter første runde.

Sejre til veteranerne og omspil hos superveteranerne

Hos veteranherrerne vandt Jim Laursen suverænt med tre slags forspring til John Fly, mens veterandamernes titel gik til Dorthe Kaltoft Thomsen, der sikrede sejren med et enkelt slags margin til Lis Ottobrøker Justesen.

Den mest dramatiske afgørelse fandt sted i rækken for superveteranherrer, hvor Benny Nielsen først efter omspil kunne slå sidste års mester, Gerd Heuck, og dermed erobre årets titel.