Arden og omegn
Nye kreative kurser i Arden Gl. Station
Inspiration fra nord og syd
I det hyggelige værksted på Arden Gl. Station kan du dette efterår dykke ned i flere forskellige kreative genrer og materialer.
Underviser på de nye FOF-kurser i Arden er Berit Meyer Poulsen, der har eget værksted i den gamle station. Tag fx en workshop i monoprint eller linoleumstryk (linocut). Eller få mere tid til at fordybe dig i kunsten og teknikkerne over 6 aftener på “Slip kreativiteten fri”, hvor du udover forskellige tryk også kommer til at arbejde med keramik.
Berit bor i stationsbyen Arden, hvor hun har sit eget værksted og undervisningslokaler på Arden Gl. Station, her holder hun af at fordybe sig og eksperimentere – og helst uden bagkant.
Inspirationen til sine værker henter hun primært i naturen, hvor hun ofte tager skitsefotos. Herefter starter det spændende arbejde med at udvælge, hvilket materiale der bedst kan bruges til et specifikt værk og ideen bag.
Berit har altid haft interesse for det kreative univers og deltager derfor også ofte selv på forskellige kurser for at tilegne sig nye færdigheder.
I perioden 2007-2010 boede Berit i Qatar, hvor hun var i lære indenfor keramisk formgivning. En bredere kunstnerisk uddannelse tog Berit herefter i Norge på Kunstskolen i Stavanger.
Om kurserne:
Lino cut 1 dags workshop fredag 22/9 eller lørdag 30/9
Mono print 1 dags workshop fredag 6/10 eller lørdag 28/10
Slip kreativiteten fri aftenkursus over 6 gange med start torsdag 26/10
Mere info:
Se Berits kunst på Facebook: ‘Berit Meyer Poulsen – Kunst’ og Instagram @berit_meyer_poulsen_kunstner
Læs om FOF-kurserne i Arden her: https://www.fof.dk/da/randers-favrskov-mariagerfjord/kurser/kreativitet-og-kunst/kreativt-vaerksted-i-arden
Læs også: