.
Pressemeddelelse:
Nye kunder og styr på omkostningerne
JUTLANDER BANK: Årsresultatet præget af danskernes manglende lånelyst
– Det er for tidligt at sige, at det hele syder og bobler i vores markedsområde. Men vi ser positivt på fremtiden.
Sådan lyder kommentaren fra Poul Damgaard, bankdirektør i Jutlander Bank, til bankens årsrapport for 2013. Fusionen mellem Sparekassen Himmerland A/S og Sparekassen Hobro til Jutlander Bank havde først virkning fra årsskiftet til 2014. Derfor omfatter bankens årsrapport for 2013 alene den tidligere Sparekassen Himmerland.
Den primære indtjening altså indtjeningen før nedskrivninger, kursreguleringer, udgifter til sektorløsninger og skat ramte i 2013 de forventninger, der var meldt ud ved årets begyndelse. Bankens faktiske, primære indtjening blev på 179 millioner kroner, hvor forventningen lå i intervallet 160 til 180 millioner.
Året før var den primære indtjening 177 millioner kroner.
Reduktion i omkostninger
Bag ved tallene ligger en nedgang i nettorente- og gebyrindtægterne på grund af faldende udlån, men det er samtidig lykkedes at reducere omkostningerne endnu mere; fra 274 millioner kroner i 2012 til 267 millioner i 2013.
– Det er tilfredsstillende, at vi har formået at fastholde vores primære indtjening til trods for, at vores udlån er faldet, siger Poul Damgaard, der var sparekassedirektør i Sparekassen Himmerland og nu i Jutlander Bank er sideordnet bankdirektør med Per Sønderup fra den daværende Sparekassen Hobro.
Udlånet er faldet med 7,4 procent fra 2012 til 5,5 mia. kr. i 2013. Udlånsfaldet sker på trods af, at banken i 2013 fik næsten 5000 nye kunder, men medvirkende til faldet er, at banken løbende tilpasser sin forretningsmodel, så kreditgivning til kunder foregår i bankens naturlige markedsområde.
Banken oplever ikke en kreditklemme, men en mangel på efterspørgsel efter lån.
– Vi låner nye penge ud hver dag, men vores kunder afdrager simpelt hen eksisterende gæld hurtigere, end de optager nye lån, konstaterer Poul Damgaard.
Intakt forretningsomfang
Også indlånet er veget lidt, selv om banken oplever stor opsparingslyst blandt sine kunder. Indlånet lå ultimo 2013 på 7,3 milliarder kroner 0,1 milliard lavere end året før.
– Forklaringen er, at det lave renteniveau har tilskyndet mange af vores kunder til, i stedet for at have deres opsparing stående på en indlånskonto, så at investere i værdipapirer, forklarer bankdirektøren:
– Mange kunder har investeret gennem vores Himmerland Formueplejekoncept, hvor de samlede depotværdier er forøget fra 1,7 til 2,1 milliarder kroner gennem det seneste år.
Dermed forblev bankens samlede forretningsomfang, defineret som indlån, udlån, garantier og værdien af kundedepoter, intakt. Forretningsomfanget lå ved udgangen af 2013 på 19,0 milliarder kroner mod 19,1 milliarder ultimo 2012.
– På den måde kan man faktisk tale om, at vi har flyttet aktiviteter fra formidling af lån til formuerådgivning, siger Poul Damgaard.
Årets resultat
Årets resultat efter skat endte på 6 millioner kroner mod 8 millioner året før, hvilket ledelsen ikke selv betragter som tilfredsstillende.
Men resultatet skal ses i lyset af den fortsatte lavkonjunktur, hvor tab og nedskrivninger ligger på et relativt højt niveau, både på erhvervs- og privatkunder, hedder det i årsrapporten.
Nedskrivningerne lå i 2013 på 194 millioner kroner imod 206 millioner året før. Tre fjerdedele af nedskrivningerne skyldes erhvervskunder, ikke mindst landbrugskunder. I årsrapporten hedder det: Nedskrivningerne på landbrugskunderne er blandt andet påvirket af skærpede regler for værdisætning af visse landbrugsaktiver samt et udskilningsløb for de bedrifter, der i flere år har haft negative driftsresultater med negativ egenkapital. Når tiderne bedres, kan der være mulighed for, at nogle af nedskrivningerne kan tilbageføres.
Ekstraordinære omkostninger
Banken gør opmærksom på nogle ekstraordinære omkostninger i 2013, som er med til at trække årets resultat i negativ retning.
Dels har banken udgiftsført en bøde på 5 millioner kroner i forbindelse med en kursmanipulationssag fra 2011. Selv om sagen er anket, har banken valgt at udgiftsføre bøden i 2013.
Dels belastes regnskabet med i alt 18 millioner kroner til såkaldte sektorløsninger altså Jutlander Banks bidrag til Indskydergarantifonden og til afvikling af nødstedte pengeinstitutter.
Og dels har 2013 budt på en række omkostninger til ekstern rådgivning, forbundet med forberedelsen af fusionen til Jutlander Bank. På den konto er der udgiftsført 6 millioner kroner i 2013.
Forventninger til fremtiden
De samlede omkostninger i forbindelse med fusionen forventes at udgøre 45-50 millioner kroner og vil blandt andet dække navneskift, marketing, nye skilte, kommunikation, it-konvertering, rådgiveromkostninger samt fratrædelsesomkostninger.
– Til gengæld mener vi, at banken fra 2015, når fusionen er endelig gennemført, kan høste årlige synergieffekter for 30-35 millioner kroner, siger Jutlander Banks to sideordnede bankdirektører, Poul Damgaard og Per Sønderup.
Jutlander Bank har siden nytår gennemført en medarbejderreduktion på cirka 10 procent af de oprindelige 438 medarbejdere.
Efter fusionen med Sparekassen Hobro primo 2014 forventes solvens og kernekapitalprocent at udgøre cirka 17 procent for den samlede bank, mens det individuelle solvensbehov ligger i niveauet 11 procent. Dermed har Jutlander Bank en solvensbuffer på 6 procent procentpoint, svarende til en kapitalmæssig overdækning på cirka 700 millioner kroner.
Banken har en egenkapital på 2,3 milliarder kroner.
– Vi er med andre ord en solid bank, der er klar til fremtidig vækst, når konkjunkturerne bliver positive, konkluderer Per Sønderup.
For 2014 venter han og Poul Damgaard en primær indtjening i Jutlander Bank på mellem 230 og 250 millioner kroner.
Billede:
– Vi driver en solid bank, der er klar til fremtidig vækst, når konkjunkturerne bliver bedre, konkluderer Poul Damgaard og Per Sønderup, Jutlander Banks sideordnede bankdirektører.
