.
Af stævneleder Jens Chr. Dalgaard
23 år i træk har Hadsundløbet eksisteret, og hvert år har arrangørerne formået at trække løbere til fjordbyen fra nær og fjern. Som de tidligere år er det et samarbejde mellem Sportigan Hadsund og Mariager Fjord Orienteringsklub, og årets udgave skydes i gang torsdag d.4. september.
Dette års løb bliver i en hel ny udgave, hvor løberne kommer ud på tre helt nye ruter i Hadsund by og omegn. Løbsdistancerne er ændret en smule og er nu på henholdsvis 3,3 km., 5,5 km. og 10,5 km.
Fælles for dem alle er starten ved Sportigan på Storegade og mål på selve Torvet.