Nye tal viser: Mariagerfjord Kommune bruger 15.900 kroner pr. indbygger på borgere med særlige behov

Hvorfor oplever borgerne ikke nødvendigvis bedre velfærd, selvom kommunerne får flere penge?

En del af forklaringen kan findes i de stigende udgifter til børn, unge og voksne med særlige behov.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som har undersøgt udviklingen i kommunernes serviceudgifter fra 2018 til 2025.

Analysen viser, at hele 61 procent af den samlede stigning i serviceudgifterne, når der korrigeres for prisudviklingen, er gået til det specialiserede social- og undervisningsområde.

Det svarer til, at seks ud af hver ti ekstra kroner til kommunal velfærd er blevet brugt på specialiserede tilbud.

Mariagerfjord bruger mere end landsgennemsnittet

I Mariagerfjord Kommune blev der i 2025 brugt 15.900 kroner pr. indbygger på det specialiserede social- og undervisningsområde.

Det er 400 kroner mere end landsgennemsnittet på cirka 15.500 kroner.

Udgifterne dækker blandt andet specialundervisning, botilbud og forskellige støtteindsatser til børn, unge og voksne med særlige behov.

Sammenligner man med nabokommunerne, er der tydelige forskelle.

Kommune	Udgift pr. indbygger
Mariagerfjord	15.900 kr.
Rebild	11.850 kr.
Randers	14.620 kr.
Vesthimmerland	16.900 kr.
Aalborg	13.520 kr.
Landsgennemsnit	Ca. 15.500 kr.

Mariagerfjord bruger dermed 4.050 kroner mere pr. indbygger end Rebild Kommune og 1.280 kroner mere end Randers Kommune.

Til gengæld ligger Vesthimmerlands Kommune 1.000 kroner højere pr. indbygger end Mariagerfjord.

Forskellene kan blandt andet hænge sammen med, hvor mange borgere med særlige behov de enkelte kommuner har, men tallene viser ikke i sig selv årsagerne til forskellene.

Flere penge til specialområdet kan presse den øvrige velfærd

Når udgifterne til specialiserede tilbud stiger, kan det få betydning for, hvor mange penge der er tilbage til andre kommunale opgaver.

Det gælder blandt andet almindelige daginstitutioner, folkeskoler og ældrepleje.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er det en væsentlig forklaring på, hvorfor de økonomiske løft til kommunerne ikke nødvendigvis kan mærkes i borgernes hverdag.

– Det er ikke overraskende, hvis mange har svært ved at forstå, at kommunerne har fået de økonomiske løft, som de har læst om i medierne i de senere år. En stor del af pengene går til specialområder, så man mærker det i meget lille grad i almene dagtilbud, skoler og ældrepleje, siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Analysen dokumenterer dog ikke, at Mariagerfjord Kommune konkret har været nødt til at spare på daginstitutioner, skoler eller ældrepleje som følge af udviklingen.

Udgifterne til botilbud er steget markant

På landsplan er kommunernes samlede udgifter til de specialiserede social- og undervisningsområder steget fra omkring 80 milliarder kroner i 2018 til cirka 93 milliarder kroner i 2025, opgjort i sammenlignelige priser.

Særligt botilbud fylder meget i kommunernes økonomi.

Ifølge analysen står botilbud for 40 procent af den samlede udgiftsstigning på specialområderne siden 2018.

Kommunerne bruger nu omkring 27 milliarder kroner årligt på botilbud, mens det specialiserede skoleområde tegner sig for cirka 15 milliarder kroner.

– Når udgifterne på specialområderne vokser, er der færre penge til de almene områder, som også trænger til investeringer, siger Lars Andersen.

Advarer om konsekvenser for forebyggelsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger på, at stigende udgifter til specialiserede tilbud kan skabe en vanskelig situation for kommunerne.

Hvis flere penge skal bruges på borgere med omfattende støttebehov, kan der blive mindre økonomisk råderum til forebyggende indsatser.

Det kan ifølge organisationen på længere sigt føre til, at endnu flere får behov for specialiseret hjælp.

– Hvis udgifter til specialområder tvinger kommunerne til besparelser på de almene områder, kan det potentielt blive en negativ spiral, hvor kvaliteten i dagtilbud, skoler og forebyggende indsatser falder. Det kan betyde, at endnu flere kan få behov for specialtilbud i fremtiden, siger Lars Andersen.

Hvad betyder tallene for Mariagerfjord?

For borgerne i Mariagerfjord Kommune viser analysen, at kommunen bruger lidt mere end landsgennemsnittet på specialiserede social- og undervisningstilbud.

Det betyder ikke nødvendigvis, at kommunen bruger pengene mindre effektivt end andre kommuner. Udgifterne kan blandt andet afhænge af borgernes behov og sammensætningen af de tilbud, kommunen skal finansiere.

Analysen viser heller ikke, hvordan Mariagerfjords udgifter har udviklet sig siden 2018, eller hvor stor en del af kommunens økonomiske råderum der er blevet påvirket.

Men på landsplan peger undersøgelsen på en udfordring, som også er relevant for Mariagerfjord: Hvordan sikrer man hjælp til borgere med særlige behov og samtidig penge til den almindelige velfærd, som alle kommunens borgere benytter?

Analysen er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening.