Erhverv

Nye tider for den tidligere Fakta bygning

Construx Danmark, som er ejet af Palle Brandt Nielsen, har overtaget den tidligere Fakta bygning på Jernbanegade i Hadsund.

Nye tider for den tidligere Fakta bygning
Af Redaktion 19. april 2024

Vores webshops murerbutikken.dk og afslutningsprofiler.dk vækster og kræver mere plads, udtaler Palle Brandt Nielsen, samtidig vi vil meget gerne blive i Hadsund. Derfor er vi meget glade for købet af den gamle Fakta bygning.

Ombygning på vej
Bygningen på 850 m2 bliver ombygget med showroom, butik med selvbetjening, lager og kontorer samt filmstudie, hvor der skal produceres videoer til online annoncering og vejledninger i firmaets produkter til murere og kvalitetsbevidste selvbyggere.

I første omgang skal en række byggesagkyndige på banen, så vi får indrettet os optimalt til både nuværende og fremtidige behov siger Palle Brandt Nielsen. Han håber, at bygningen er ombygget og klar til brug ultimo 2024.

Firmaet
Construx startede i 2011 med import af værktøj til arbejdet med keramiske fliser. I 2018 åbnede webshoppen murerbutikken.dk og i 2020 kom afslutningsprofiler.dk online.

Siden virksomhedens start har Construx boet til leje i en del af de gamle KEW-bygninger på Plastvænget i Hadsund. Her har det hidtil været muligt at udvide i takt med virksomhedens udvikling, men nu er tiden inde til flere kvadratmeter.

Dansk forskning skal revolutionere ladeinfrastrukturen med kunstig intelligens

Læs også: Dansk forskning skal revolutionere ladeinfrastrukturen med kunstig intelligens

Danmark skal have nye kaserner – pensionsselskaber rykker ind

Læs også: Danmark skal have nye kaserner – pensionsselskaber rykker ind

Tilmeld dig vores nyhedsbrev