Nyheder
Nye trøjer til juniorerne i Mariagerfjord Golfklub
Af Klaus Hansen I denne sæson har juniorafdelingen i Mariagerfjord Golfklub haft særligt fokus på at få alle de aktive juniorer ud at spille turneringer. Det har været en spændende sæson, og med kun en enkelt turnering tilbage på programmet er målet nået. Juniorerne er meget ivrige og engagerede, både til træning og til turnering, […]
Af Klaus Hansen
I denne sæson har juniorafdelingen i Mariagerfjord Golfklub haft særligt fokus på at få alle de aktive juniorer ud at spille turneringer. Det har været en spændende sæson, og med kun en enkelt turnering tilbage på programmet er målet nået. Juniorerne er meget ivrige og engagerede, både til træning og til turnering, og det har givet en ny sponsor lyst til at bidrage.
TDJ Service & Montage ApS fra Bjerringbro har, sammen med klubben og juniorerne selv, bidraget til at klubbens aktive juniorer nu kan deltage i den sidste turnering i flotte nye trøjer.
Klubbens ansvarlige for juniorer Dorte Blicher Møller oplyser i øvrigt, at selvom turnerings- og træningssæsonen slutter med udgangen af september, træner juniorerne selv videre i efteråret, ligesom juniorafdelingen også deltager i Aktiv Ferie i uge 42, hvor alle børn og unge kan komme og prøve golf spillets udfordringer.
.